| [ Index ] |
|
Code source de SPIP Agora 1.4 |
1 <erreur_MySQL> 2 3 {{{Et problem med skabeloner}}} 4 5 Når SPIP støder på en fejl i kommunikationen med MySQL databasen, viser det på 6 skærmen både den forespørgsel, som slog fejl, og den fejlmeddelelse, som blev 7 returneret af databasen (i rødt). 8 9 Problemet kan stamme 10 - enten fra en fejl i definitionen af din skabelon, især hvis du er i gang med at ændre websiden, 11 - eller fra en fejl i databasen. 12 13 For eksempel viser en meddelelse af typen <font color='red'><b><code>>Unknown column 'artikels.chapi' in 'where clause'</code></b></font> at der er anvendt et 14 valgkriterie (<code>chapi</code>), som ikke er tilladt. 15 16 På den anden side viser en meddelelse som <font color='red'><b><code>> Can't open file: 'spip_artikels.MYD'</code></b></font>, at der er et alvorligt problem med selve 17 MySQL-databasen. Du bør da anmode dit webhotel om at kontrollere 18 installationen og/eller reparere databasen. Hvis du har en nyere version af MySQL 19 (3.23.14 eller senere), kan du også forsøge <a href="admin_repair.php3" 20 target="_blank">en automatisk reparation af databasen</a>. 21 22 23 </erreur_mysql> 24 25 <ftp_auth> 26 27 {{{Adgangskontrol via FTP}}} 28 29 Nogle af SPIP's funktioner har direkte indvirkning på strukturen og selve indholdet af 30 databasen (specielt opdateringer, sikkerhedskopiering og genopretning af databasen...). 31 For disse følsomme funktioner er der etableret en FTP-adgangskontrol, som begrænser 32 anvendelsen til de få brugere, der har adgang til websiden gennem FTP (hvis en webside 33 tillader flere administratorer, er FTP-adgang almindeligvis begrænset til hovedwebmasteren). 34 35 For at benytte disse funktioner skal du på en gang: 36 37 <UL><LI>gå ind via internettet med din almindelige browser; når du vælger operationen, oplyser 38 SPIP et navn på formen «admin_{xxxxx}», som du skal notere ned;</LI> 39 40 <LI>gå ind på websidens server via FTP; i kataloget <TT>/ecrire/data</TT>, 41 skal du oprette en fil (eller en tom mappe) og døbe den «admin_{xxxxx}»;</LI> 42 43 <LI>Når du har oprettet denne fil eller mappe, skal du gå tilbage til din webbrowser og opdatere 44 (genindlæse) siden, hvilket afslutter FTP-adgangskontrollen og igangsætter operationen. </LI> 45 46 </UL> 47 48 </ftp_auth> 49 50 <artauteurs> 51 52 {{{Forfattere}}} 53 54 Når en administrator eller redaktør opretter en artikel, registreres vedkommende 55 automatisk som artiklens forfatter. I nogle tilfælde skal forfatteren ændres 56 (f.eks. når en historie fra en tredje part lægges ind på websiden, når en historie ikke 57 skal signeres, eller når den vedligeholdes af flere redaktører...) 58 59 - {{Tilføj forfatter}} 60 61 En valgliste viser alle websidens redaktører, og her kan en ny forfatter vælges og tilføjes. 62 63 64 {Hvis der er mere end 50 redaktører, der bidrager til websiden, bliver det besværligt 65 at vise dem i en valgliste (indlæsningen bliver langsom); i så fald erstattes valglisten 66 af et søgefelt. Du skal indtaste navnet på den forfatter, du ønsker at tilføje, og klikke på 67 «søg». Hvis søgningen finder mere end en forfatter, lader systemet dig vælge den, 68 du ønsker.} 69 70 - {{Fjern forfatter}} 71 72 Ved siden af hver forfatter til en artikel er der et link, «Fjern forfatter», 73 hvormed du enkelt kan fjerne forfatteren. 74 75 {Forfatteren fjernes kun som forfatter til denne specifikke artikel men optræder fortsat 76 i listen over redaktører på websiden.} 77 78 - {{Erstat en forfatter med en anden}} 79 80 Dette kan gøres i to trin: bare tilføj den nye forfatter og fjern den forrige (se ovenfor). 81 82 - Det skal understreges, at administratorer har mere magt over forfatterlisten end redaktører. 83 Specielt kan redaktører ikke slette sig selv som forfattere til en artikel. Hvis en redaktør 84 ønsker at offentliggøre en anonym artikel (uden forfatter), må vedkommende anmode en 85 administrator om at udføre handlingen. 86 87 </artauteurs> 88 89 <artchap> 90 91 {{{Hovedet}}} 92 93 I avisjargon er {hovedet} den korte tekst der 94 «introducerer» artiklen. Den er valgfri. 95 96 Administratorer kan på siden «<A HREF="aide_index.php3?aide=confart" 97 TARGET="_top">Nøjagtig konfiguration </A>» helt fravælge bruge af denne funktion. 98 99 </artchap> 100 101 <artvirt> 102 103 {{{Viderestilling af en artikel}}} 104 105 Denne valgmulighed gør det muligt at oprette en «virtuel artikel», dvs. 106 en artikel hvis overskrift, offentliggørelsesdato og forfattere er registreret på 107 websiden i SPIP, men som i virkeligheden er lagret på en anden adresse (URL). 108 109 Denne funktion gør det muligt at henvise til artikler i SPIP, der ikke er dannet i 110 SPIP (f.eks. hvis du ønsker at gøre sider tilgængelige i SPIP, som er oprettet 111 forud for installationen af SPIP). 112 113 For at angive, at en artikel er en «virtuel artikel», er det blot nødvendigt at 114 indtaste dens URL i det tilhørende felt. 115 116 For at ophæve viderestillingen skal du blot «blankstille» viderestillingsfeltet 117 (slet målartiklens URL). 118 119 </artvirt> 120 121 <artdate> 122 123 {{{Dato for offentliggørelse online}}} 124 125 I almindelighed svarer artiklens {dato} til datoen for dens {offentliggørelse online} 126 (eller offentliggørelse på websiden). 127 128 - Denne dato sættes automatisk til det tidspunkt, hvor artiklen blev {godkendt} af en 129 administrator (og derfor til det tidspunkt hvor den blev synlig på den offentlige webside). 130 131 - Men efter at artiklen er godkendt, kan administratoren stadig ændre denne dato. 132 133 </artdate> 134 135 <artdate_redac> 136 137 {{{Dato for tidligere offentliggørelse}}} 138 139 Denne funktion er tilføjet til de særlige tilfælde, hvor SPIP anvendes til at offentliggøre 140 arkiver {og} hvor disse arkiver skal have en offentliggørelsesdato, der er forskellig fra deres online dato. 141 142 Det drejer sig om muligheden for at angive, at et dokument allerede har været genstand for en 143 tidligere publicering: en avisartikel, en bog ... 144 145 - Som standard vises denne dato ikke. Indstillingen «Skjul dato for tidligere publicering» 146 er gældende på det tidspunkt, hvor artiklen oprettes. 147 148 - Hvis du ønsker at angive en tidligere publiceringsdato, skal du vælge indstillingen «Vis dato for tidligere publicering» 149 og den tilhørende valgliste til at specificere den med. 150 151 Til forskel fra artiklens «offentliggørelsesdato» fastsættes denne dato 152 ikke automatisk, når artiklen godkendes. Derfor kan den ændres når som helst. 153 154 {Websidens administratorer kan fravælge brugen af tidligere offentliggørelsesdato i afsnittet 155 «<A HREF="aide_index.php3?aide=confart" TARGET="_top">Nøjagtig konfiguration</A>».} 156 157 </artdate_redac> 158 159 <artdesc> 160 161 {{{Kort beskrivelse}}} 162 163 {Kort beskrivelse} benyttes til navigation på websiden. Den kan f.eks. i kort form vise en artikels emne i 164 indholdsfortegnelsen. 165 166 Denne beskrivelse er valgfri, og den kan være af vilkårlig længde. Men den 167 var oprindelig tiltænkt korte tekster (en eller to sætninger), der vises i artikeloversigter 168 (indholdsfortegnelse, oversigt over en bestemt forfatters artikler, sortering af artikler efter nøgleord, 169 søgeresultater, osv.) 170 171 {Websidens administratorer kan helt fravælge visning af beskrivelsen i afsnittet 172 «<A HREF="aide_index.php3?aide=confart" TARGET="_top">Nøjagtig konfiguration</A>».} 173 174 </artdesc> 175 176 <ins_img> 177 178 {{{Indsættelse af billeder i tekst}}} 179 180 SPIP giver mulighed for at illustrere artikler og nyheder med billeder. 181 Dette foregår i flere trin: du skal sende billedfilen til websiden og derefter indsætte billedet i teksten. 182 183 ------ 184 185 Forberedelse: {{Billedformater}} 186 187 Når du danner dine billeder (med dit sædvanlige program), skal du gemme dem i et af følgende formater: 188 189 - GIF; (filtypenavn {{.gif}}) - JPEG; (filtypenavn {{.jpg}}) - PNG (filtypenavn 190 {{.png}}). 191 192 Du må forsikre dig om, at filnavnene ender med et filtypenavn, der angiver deres type: {{.gif}}, {{.jpg}} eller {{.png}}. 193 Hvis du indlæser en fil, som mangler filtypenavn, vil systemet ikke være i stand til at 194 anvende billedet. 195 196 ------ 197 198 Trin 1: {{Indlæsning af billederne på serveren}} 199 200 <img src="AIDE/ins_img1.gif" alt=" " width="216" height="298" border="0" 201 align="right">Før du kan indsætte dine billeder i teksten, skal du indlæse dem på 202 serveren. Dette gøres i SPIP ved hjælp af den grafiske brugergrænseflade. 203 204 Når du «redigerer (retter)» en artikel eller nyhed, viser venstre kolonne en 205 formular med overskriften: «Tilføj billede». Den indeholder et {tekstfelt} 206 efterfulgt af en knap med påskriften (afhængigt af din browserversion) 207 «Gennemse», «Vælg», «Fil» ... 208 209 Når du klikker på denne knap, viser der sig en dialogboks, som tillader dig at 210 gennemse din harddisk og vælge den grafiske fil, du ønsker. 211 212 Når du har gjort dette, skal du klikke på knappen: «Hent». 213 214 Hvis handlingen lykkes, vil billedet komme til syne i venstre kolonne sammen med en 215 række indstillinger... 216 217 ------- 218 219 Trin 2: {{Information om dit billede}} 220 221 <img src="AIDE/ins_img2.gif" alt=" " width="214" height="435" border="0" 222 align="right">Når dit billede er sendt til serveren, fremkommer der en boks i venstre side af skærmen 223 med informationer om billedet. (En del af informationen er skjult og man skal klikke på den lille 224 trekant for at «udfolde» informationsboksen). 225 226 - {Vis som miniaturebillede}. Billedet vises. Hvis billedet er for stort (mere end 200 pixels bredt), 227 vises i stedet en miniatureudgave af billedet. 228 229 - {SPIP koder}. Se nedenfor: SPIP vil minde dig om de tre «koder», 230 som du kan bruge til at indsætte billedet i teksten. Bemærk, at hvert billede er 231 «nummereret» således: «IMG1», «IMG2»... 232 Disse «koder» bruges i tredje trin. 233 234 - {Billedstørrelse.} Lige over billedet vises billedets bredde og højde (i pixels). 235 236 - {Billedoverskrift og beskrivelse}. Hvis du vil, kan du indtaste en overskrift og 237 en beskrivelse af hvert billede, så som en forklaring, fotografens ophavsretsnotits, osv. 238 239 - {Slet dette billede}. Som du kan gætte, gør knappen «Slet dette billede» det 240 muligt at slette filen, hvis du har lavet en fejl eller beslutter ikke at anvende billedet 241 i teksten alligevel. Det er tilrådeligt at slette ubrugte billeder for at undgå, at de 242 fylder op på serveren. 243 244 Du kan gentage denne procedure med så mange billeder, du ønsker (en artikel eller en nyhed 245 kan indeholde så mange billeder som der er brug for). 246 247 ------- 248 249 Trin 3: {{Indsættelse af et billede i teksten}} 250 251 På dette trin er de grafiske filer lagret på serveren, men du mangler at angive, hvor 252 de skal indsættes i teksten. Der er ikke brug for HTML-kode for at opnå dette. SPIP anvender 253 en «kode», der gør det nemt at indsætte billedet. 254 255 - {Billeder uden ledetekst} 256 257 Kast for hvert billede et blik på de tre koder: - <IMG1|left> 258 <img1|center> - <IMG1|right> 259 260 Kopier en af koderne (tallet svarer til billedets nummer og skifter for hver fil) 261 og indsæt den inden for rammen af feltet «Tekst» på det sted, hvor du ønsker 262 at billedet skal vises. «left» placerer billedet til venstre, «right» 263 til højre, og «center» centrerer billedet i tekstfeltet. 264 265 Når siden vises, vil SPIP erstatte koderne med de tilsvarende HMTL-koder, idet billedets 266 dimensioner beregnes automatisk. 267 268 - {Billeder med overskrift og beskrivelse} 269 270 Hvis du har indtastet en overskrift og/eller en beskrivelse, bliver koderne <img...> erstattet 271 af: - <doc1|left> - <doc1|center> - <doc1|right> 272 273 Disse koder benyttes på samme måde som ovenfor. Men når du indsætter en sådan «kode», 274 indsætter SPIP ikke bare billedet men også overskriften og beskrivelsen. Billedet vil således blive 275 vist med en eventuelle forklaringer, ophavsretsnotitser, kunstnernavne osv. 276 277 </ins_img> 278 279 <ins_doc> 280 281 {{{Vedhæftning af multimediedokumenter}}} 282 283 SPIP's brugergrænseflade gør det muligt at anvende multimediefiler på websiden (lyd, 284 video, tekst,...). 285 286 Redaktører kan vedhæfte dokumenter til artikler. Disse dokumenter kan enten placeres for enden af teksten 287 (i stil med «vedhæftede filer»), eller inden i teksten som et miniaturebillede. 288 289 Webadministratorer kan også indlæse dokumenter direkte i afsnittene. 290 291 Bemærk en vigtig forskel mellem disse to fremgangsmåder. I artikler er dokumenterne 292 «vedhæng» som ikke kan anvendes til noget uden de artikler, de er knyttet til 293 (når du navigerer rundt, kan du se disse vedhæng med udgangspunkt i artiklerne). 294 Når de installeres direkte i afsnittene, bliver disse dokumenter til elementer på websiden på niveau med 295 artikler og nyheder og ikke blot et informativt supplement. 296 297 -------- 298 299 Trin 1: {{Indlæsning af dokumenter på serveren}} 300 301 <img src="AIDE/ins_doc1.gif" alt=" " width="215" height="398" border="0" 302 align="right">Indlæsning af filer på serveren udføres gennem dialogen «Vedhæft dokument», 303 når det drejer sig om artikler og «Offentliggør dokument i dette afsnit», når 304 det drejer sig om afsnit. 305 306 Bemærk at denne dialog for artiklernes vedkommende optræder to forskellige steder: 307 i bunden af hver artikels side og til venstre (under billederne), når du redigerer/retter 308 en artikel. Disse to dialoger har helt samme funktion og du kan bruge dem vilkårligt efter behov. 309 Hvad angår afsnittene, indlæses dokumenterne på den pågældende afsnitsside. 310 311 Før du indlæser filerne, skal de eksistere på din computer. Indlæsningsdialogen minder dig om 312 listen over de filformater, som systemet understøtter. ({Du bør forsikre dig om, at du navngiver dine 313 filer med det korrekte filtypenavn, f.eks.}«xxxxxx.mp3»{ for MP3 filer.}) 314 315 Dialogen er den samme som for billeder: Knappen «Fil» eller «Gennemse» 316 (afhængigt af browseren) åbner et vindue, hvor du kan vælge filen på din harddisk. 317 Når du har valgt filen, så klik på «Hent» for at sende den til serveren. 318 {Advarsel: Denne operation kan tage lang tid afhængigt af filens størrelse. Bemærk også,' 319 at filen kan blive afvist afhængigt af indstillingerne på dit webhotel; i så fald kan du komme udenom denne 320 begrænsning ved at <A HREF="aide_index.php3?aide=ins_upload" TARGET="_top">indlæse dine filer via 321 FTP</A>.} 322 323 324 --------- 325 326 Trin 2: {{Information og ikon}} 327 328 <img src="AIDE/ins_doc2.gif" alt=" " width="214" height="538" border="0" 329 align="right">Når filen er overført til serveren, kommer der en informationsboks 330 til syne. I den kan der foretages flere operationer. 331 332 - {Se ikon} 333 334 Det er vigtigt at bemærke, at til forskel fra billeder, som kan indsættes i teksten, bliver 335 dokumenter ikke synlige med det samme. Der vises et ikon, som en besøgende kan klikke 336 på, hvis vedkommende ønsker adgang til de pågældende dokument. 337 338 Øverst i informationsboksen kan du vælge piktogram. Du kan acceptere {standardpiktogrammet} 339 eller installere et {specielt ikon}. 340 341 Standardpiktogrammet indlæses automatisk af systemet afhængigt af dokumentformatet. 342 Fordelen ved at acceptere dette piktogram er, at symbolet for dokumenter af samme type vil 343 være konsistent på hele websiden. 344 345 Hvis du foretrækker det, kan du i stedet indlæse et ikon (helst lille og i et af formaterne GIF, 346 JPG eller PNG), som vil blive vist i stedet for standardpiktogrammet. Når logoet er indlæst, 347 giver linket «Slet tilpasset piktogram» dig mulighed for at vende tilbage til 348 standardpiktogrammet. 349 350 - På artikelredigeringssiden svarer «koderne», som du kan bruge til at indsætte et 351 dokument i teksten, til koderne på billedredigeringssiden. 352 353 - Nederst kan du indtaste overskrift og beskrivelse til dokumentet. Der er ingen grund til her 354 at indtaste format eller størrelse på multimediefilen. Disse oplysninger leveres automatisk under 355 offentliggørelsen. 356 357 - Endelig vil knappen «Slet dette dokument» slette unødvendige filer. 358 {Bemærk, at det er nødvendigt at slette uønskede dokumenter, da de ellers vil være synlige på 359 den offentlige webside.} 360 361 - {{Med hensyn til dokumenter indlæst i afsnittene}} kan du også rette dokumenternes 362 offentliggørelsesdato (efter samme princip som ved ændring af artikler og nyheder). 363 Når disse indstillinger er på plads, er afsnitsdokumenterne straks til rådighed på den 364 offentlige webside. (Der er ingen grund til at godkende dem på samme måde som artikler 365 og nyheder). 366 367 --------- 368 369 Trin 3: {{Indsat dokumenter i artikeltekster}} 370 371 Når det drejer sig om dokumenter, der er knyttet til artikler, kan du ganske enkelt indlæse 372 dem og indtaste informationen (trin 1 og 2 ovenfor). Når du offentliggør artiklen, vil disse 373 dokumenter være synlige neden for teksten i en liste over {vedhæftede dokumenter}. 374 375 Du kan imidlertid også vælge at indsætte et piktogram i teksten. 376 Du vil derved få billeder, som du kan klikke på, inde i artiklen. 377 378 Proceduren er her nøjagtig den samme som for billeder, blot med den forskel at ikonerne vil være 379 elementer, som du kan klikke på. Indsæt en kode som <imgxx|yy> eller <docxx|yy> 380 alt efter om du vil indføje ikonet alene eller med overskrift og beskrivelse. 381 382 {Bemærk} at de dokumenter, du indsætter i teksten ikke længere vil være synlige 383 {under artiklen}. Der er altså to steder, hvor dokumenter kan optræde i tilknytning til artikler: 384 inde i teksten (et ikon du kan klikke på) eller for enden af artiklen under rubrikken 385 «vedhæftede dokumenter». 386 387 ---------- 388 389 Særtilfælde: {{Video og lyddokumenter}} 390 391 Nogle multimediefiler er beregnet til at blive vist direkte på en webside (for 392 eksempel et videoklip indsat direkte i artiklen). 393 394 For at kunne indsætte et sådant dokument inde i teksten som en multimedieanimation og ikke som et 395 ikon skal du indtaste dets dimensioner, bredde og højde, som tal større end nul 396 (for lydfiler skal du vælge den bredde du ønsker at afsætte til afspilningsmarkøren 397 og en lav højde så som 25 pixels). 398 399 {Bemærk} at felterne til indtastning af dimensioner kun vil komme til syne for dokumenter af 400 visse formater, som SPIP tillader at indsætte i artikler (nemlig: avi, quicktime, real, flash). 401 402 Når du har indtastet disse dimensioner, fremkommer en ekstra SPIP-kode af formen 403 <embxx|yy> (husk det på «{{emb}}ed»). 404 405 Hvis du er fortrolig med integration af denne type, vil det behage dig at vide, at du 406 kan tilføje yderligere parametre som: 407 408 <cadre> <emb54|center|autostart=true|quality=hight> </cadre> 409 410 </ins_doc> 411 412 <ins_upload> 413 414 {{{Indlæs filer via ftp}}} 415 416 Nogle servere tillader ikke indlæsning af filer via internettet. Desuden kan 417 det være besværligt at overføre store filer ad den vej. SPIP giver mulighed 418 for at omgå disse begrænsninger ved at overføre billed- og dokumentfiler via FTP. 419 420 Denne funktion er selvfølgelig begrænset til de brugere, der har adgangskode til 421 FTP-serveren. 422 423 - {{Mappen /ecrire/upload}} 424 425 Ved hjælp af din FTP-klient skal du blot indlæse filerne (billeder, multimediedokumenter) i mappen /ecrire/upload på din SPIP-webside. 426 427 - {{Filoversigt}} 428 429 Når du har gjort det, afløses billedet af filer under overførsel automatisk af en 430 oversigt over de filer, der findes i mappen. Du skal blot vælge den fil, du behøver, 431 og bekræfte dit valg. 432 433 Hvis alt forløber vel, så husk at slette filen fra mappen /ecrire/upload for at undgå 434 at gøre filoversigten unødigt stor (systemet har dannet en kopi af filen et andet sted 435 på serveren, og din originale fil behøves derfor ikke mere). 436 437 - {{Alle filer på en gang}} 438 439 Hvis du installerer flere filer på en gang i mappen /ecrire/upload, får du en ekstra 440 funktion til rådighed på webbrugergrænsefladen: du kan indlæse alle disse filer på en 441 gang. Dette kan være meget praktisk ved oprettelse af billedgallerier, albummer osv. 442 443 </ins_upload> 444 445 <artmodif> 446 447 {{{Artikel under redigering}}} 448 449 Når en redaktør åbner en artikel for at redigere den, får andre besøgende på siden 450 besked om at ikke også at rette i artiklen. 451 452 Hvis to redaktører samtidig går ind på den samme artikel, kan den enes ændringer 453 faktisk overskrive den andens. 454 455 Hvis du ser beskeden «Advarsel, en redaktør er inde på denne artikel», 456 tilrådes det på det bestemteste ikke at ændre i artiklen på det tidspunkt. Kom tilbage 457 til artiklen senere, når den anden redaktør har færdiggjort sine ændringer og gemt 458 dem. 459 460 Når du omvendt selv åbner en artikel, får de andre besøgende på siden besked om 461 om det. Så længe du arbejder på artiklen, og {{en time}} fra du er begyndt, bliver 462 de andre redaktører bedt om ikke at arbejde på teksten. Når du mener, at du er 463 færdig med artiklen og andre kan begynde at arbejde på den, kan du «frigive» 464 artiklen. Advarslen til de andre vil forsvinde og om nødvendigt tillade dem at gennemføre deres 465 ændringer. 466 467 </artmodif> 468 469 <artmots> 470 471 {{{Nøgleord}}} 472 473 For at tilføje endnu et navigeringsniveau til websiden er det muligt at tildele 474 <A HREF="aide_index.php3?aide=mots" TARGET="_top">Nøgleord</A> til artikler, nyheder og 475 websider, som der henvises til. På den måde kan en besøgende ikke blot navigere fra 476 afsnit til afsnit men også fra en artikel omhandlende et emne (angivet ved et nøgleord) 477 til en anden artikel, som har samme nøgleord tilknyttet. 478 479 For hver artikel, nyhed eller webside, der henvises til, kan der specificeres så 480 mange nøgleord, som der er behov for. 481 482 En oversigtsliste viser alle nøgleord på websiden. Den er meget nem at anvende. 483 {Bemærk: hvis antallet af nøgleord overstiger 50, erstattes oversigtslisten af et 484 søgebillede: blot indtast det ønskede nøgleord og klik på «Søg».} 485 486 {{P.S.}} Kun administratorer kan oprette nøgleord på den side, hvor nøgleord kan 487 vedligeholdes (knappen «Nøgleord» nederst på værktøjslinien). 488 489 {Administratorer kan forhindre brug af nøgleord på hele webstedet i afsnittet 490 «<A HREF="aide_index.php3?aide=confart" TARGET="_top">Nøjagtig konfiguration</A>».} 491 492 </artmots> 493 494 <artprop> 495 496 {{{Indsende en artikel}}} 497 498 Mens en artikel er under udarbejdelse/redigering (se afsnittet «<A HREF="aide_index.php3?aide=artstatut" target="_top">Artikel status</A>»), 499 vises en knap «anmod om at få offentliggjort denne artikel». 500 501 {Kun artiklens forfatter har lov til at udføre denne handling.} 502 503 Det betyder, at artiklen «sendes til godkendelse», dvs. sendes til alle de øvrige redaktører 504 med opfordring til at kommentere den mens den venter på at blive godkende (offentliggjort) af 505 administratorerne. 506 507 Advarsel: Når artiklen er sendt til vurdering, kan forfatteren ikke ombestemme sig 508 og føre teksten tilbage i tilstanden «under redigering». Handlingen 509 «anmod om at få offentliggjort denne artikel» må derfor først udføres, 510 når forfatteren har forvisset sig om, at artiklen er helt klar. Kun en administrator 511 kan føre artiklen tilbage til tilstanden «under redigering». 512 513 </artprop> 514 515 <artrub> 516 517 {{{Valg af afsnit}}} 518 519 Menuen viser hele <A HREF="aide_index.php3?aide=rubhier" 520 target="_top">afsnitshierarkiet</A> (i den rækkefølge hvori afsnittene blev oprettet 521 af webstedets administratorer): Vælg det afsnit, hvori du ønsker at placere artiklen. 522 523 Mange nye brugere synes at overse denne ellers simple funktion og placerer deres 524 artikler «hvor som helst» i webstedets struktur. Derfor opfordres 525 administratorer til altid at undersøge om en artikel er placeret på det rette sted 526 før de godkender den 527 528 </artrub> 529 530 <artstatut> 531 532 {{{Artikelstatus}}} 533 534 En artikels {status} vedrører dens redaktionelle tilstand på webstedet. Artiklen 535 kan befinde sig i følgende tilstande: 536 - under redigering; 537 - indsendt til godkendelse; 538 - offentliggjort online; 539 - i papirkurven; 540 - afvist. 541 542 Disse tilstande kan kun ændres af administratorer og muliggør administration af webstedet. 543 544 {{P.S.}} artiklers status vises med farvede prikker. 545 546 <IMG SRC="img_pack/puce-blanche.gif"> {{under redigering}} 547 548 Når en artikel oprettes, anses den selvfølgelig for at være under redigering. Dens 549 forfatter er i gang med at skrive og ændre den. 550 551 {Under redigering er artiklen kun synlig for dens forfattere og administratorerne. 552 Andre redaktører har ikke adgang til den.} 553 554 <IMG SRC="img_pack/puce-orange.gif"> {{Indsendt til godkendelse}} 555 556 Når forfatteren anser artiklen for at være klar, «foreslår» vedkommende 557 den til andre deltagere, så den eventuelt kan diskuteres kollektivt, før den bliver 558 sendt til godkendelse (online offentliggørelse) eller afvisning. 559 560 {Når en artikel bliver «indsendt til godkendelse», kommer den til syne 561 i listen over foreslåede artikler i alle de øvrige brugeres private arbejdsområde, 562 og disse inviteres til at deltage i diskussionen gennem det interne diskussionsforum 563 neden under artiklen. 564 565 Artiklen er så synlig for alle redaktører. Men den kan kun ændres af forfatteren eller 566 en administrator.} 567 568 <IMG SRC="img_pack/puce-verte.gif"> {{Offentliggjort online}} 569 570 Når den eventuelt er diskuteret af redaktørerne (i indsendelsesfasen), kan en artikel 571 blive «godkendt», dvs. i sidste ende offentliggjort af en 572 administrator. Derefter er den til rådighed for alle besøgende på det offentlige websted. 573 574 {Når en artikel er offentliggjort online, er det kun administratorer, der kan ændre den. 575 Forfatteren kan ikke mere ændre den, hvis ikke vedkommende har administratorstatus, og må 576 derfor anmode en administrator om at foretage rettelser.} 577 578 <IMG SRC="img_pack/puce-rouge.gif"> {{Afvist}} 579 580 En «indsendt» artikel, som ikke passer til webstedets redaktionelle linie, kan 581 blive «afvist», hvis administratorerne nægter at offentliggøre den online. 582 583 {En «afvist» artikel er kun synlig for forfatteren og webstedets administratorer.} 584 585 {Men en «afvist» artikel kan ikke mere ændres af forfatteren, hvilket 586 hindrer vedkommende i af genindsende den til offentliggørelse. Såfremt artiklen kræver rettelser, 587 anbefales det derfor at føre artiklen tilbage til status «under redigering» 588 i stedet for bare at «afvise» den, så forfatteren kan ændre den og genindsende 589 den senere.} 590 591 <IMG SRC="img_pack/puce-poubelle.gif"> {{I papirkurven}} 592 593 En artikel kan kun overføres til «papirkurven» af en administrator. 594 595 {En artikel overført til «papirkurven» er ikke mere synlig i det private område, 596 selv ikke for administratorer. Så pas på, denne mulighed er «vidtgående»: Artiklen 597 forsvinder fuldstændig. 598 599 Faktisk findes artiklen stadig gemt i databasen men er uhyre vanskelige at få adgang til med 600 de værktøjer, som SPIP stiller til rådighed.} 601 602 Derfor er denne valgmulighed forbeholdt artikler, der er oprettet ved en fejltagelse og derfor 603 blot skal fjernes fuldstændig. Ofte anbefales det i stedet at anvende status «afvist», 604 da denne er mindre dramatisk. 605 606 - Endelig er det værd at bemærke, at administratorer når som helst kan ændre en artikels {status}. 607 Følgelig kan en offentliggjort artikel godt få status «under redigering» igen. 608 Men når en artikel er offentliggjort, bør disse statusændringer ikke overdrives. 609 Du risikerer at få et websted, der er «fuldt af huller», med sider der dukker op og 610 forsvinder igen, hvilket er meget frustrerende for besøgende. 611 612 </artstatut> 613 614 <arttexte> 615 616 {{{Artiklens tekst}}} 617 618 Dette er ganske enkelt {teksten} i din artikel, som navnet siger. 619 620 - Der er dog et enkelt punkt der kan give problemer, nemlig tekstens længde. Hvis teksten er for 621 lang (efter vores erfaring når den overstiger 32 K), sker det undertiden, at den bliver afkortet 622 eller endda afvist under overførsel til SPIP. Problemet skyldes ikke SPIP men den anvendte webbrowser. 623 Hvis du oplever, at en tekst er for lang til en browser, så forsøg med en anden. 624 625 - Teksten i artikler egner sig fint til brug af SPIP's <A HREF="aide_index.php3?aide=raccourcis" 626 TARGET='_top'>typografiske koder</A> 627 628 </arttexte> 629 630 <arttitre> 631 632 {{{Overskrift, hovedoverskrift, underrubrik}}} 633 634 - {Overskriften} er obligatorisk. 635 636 - {Hovedoverskriften} og {underrubrikken} er helt valgfri. Hvis du ikke behøver dem, så undlad at 637 udfylde dem, og webstedets layout vil så tilpasse sig til deres tilstedeværelse eller fravær. 638 639 {Administratorer kan - hvis de ønsker det - fravælge brug af hovedoverskrift og/eller underrubrik 640 i det hele taget i afsnittet «<A HREF="aide_index.php3?aide=confart" 641 TARGET="_top">Nøjagtig konfiguration</A>».} 642 643 </arttitre> 644 645 <confart> 646 647 {{{Artiklens bestanddele}}} 648 649 Artikler består af et antal elementer: overskrift, hovedoverskrift, underrubrik, beskrivelse, 650 hoved og efterskrift... Men nogle websteder har ikke brug for alle disse elementer, 651 enten fordi redaktørerne ikke benytter dem eller fordi det offentlige websteds 652 grafiske brugergrænseflade ikke indeholder dem. 653 654 For at forenkle webstedets administration og/eller blot for at hindre redaktørerne i at bruge 655 visse elementer, som webmasteren ikke ønsker anvendt, gør siden «nøjagtig konfiguration» det 656 muligt helt at fravælge disse elementer. 657 658 {{P.S.}} Det er vigtigt at forstå, at til forskel fra valget mellem <A HREF="aide_index.php3?aide=intersimple" 659 target="_top">{forenklet brugergrænseflade / fuld brugergrænseflade}</A>, som kun påvirker den enkelte 660 brugers brugergrænseflade, så påvirker indstillingerne under «nøjagtig konfiguration» 661 alle brugere. Så hvis du fravælger brugen af hovedoverskrift, vil ingen redaktør og ingen 662 administrator benytte hovedoverskrifter i deres artikler. 663 664 Brugergrænsefladen vil tilpasse sig til tilstedeværelsen eller fraværet af disse elementer. Hvis 665 du fravælger brugen af nøgleord, vil den tilsvarende knap i øverste værktøjslinie ganske enkelt forsvinde. 666 667 </confart> 668 669 <confbreves> 670 671 {{{Tilvalg/fravalg af nyhedssystemet}}} 672 673 Nogle websteder anvender ikke {nyheder}, dvs. korte artikler uden forfatterangivelse. Årsagen kan være, 674 at webmasteren ikke har medtaget dem i layoutet af det offentlige websted. 675 676 I så fald kan du ganske enkelt fravælge dem. Så kan redaktørerne heller ikke oprette dem. Brugergrænsefladen 677 vil blive så meget mindre belastet. 678 679 </confbreves> 680 681 <confmails> 682 683 {{{Automatiske e-mails}}} 684 685 Redaktørerne og administratorerne tilbringer ikke nødvendigvis hele livet i administrationsområdet. For at lette det 686 kolletkive arbejde og opfølgning på webstedets liv kan systemet via e-mail advare om visse hændelser... 687 688 <FONT COLOR="red">Advarsel: Nogle webhoteller tillader ikke automatiske e-mails. 689 Hvis du oplever dette, kan følgende indstillinger ikke tilvælges.</FONT> 690 691 - {{Opfølgning på meddelelser i det offentlige forum}} 692 693 For at gøre forfattere i stand til at følge den diskussion, som deres artikler afføder, 694 tilbyder denne indstilling at forfattere kan få tilsendt kopi af alle meddelelser 695 der indsendes som opfølgning artikler. 696 697 Hvis denne indstilling er tilvalgt, vil forfatteren/forfatterne til en artikel få tilsendt e-mails med 698 teksten på alle meddelelser, der indsendes om artiklen, samt et link til artiklens URL. Med et enkelt klik 699 kan de så gå til artiklens side og - hvis de ønsker det - sende et svar på meddelelsen. 700 701 - {{Opfølgning på redaktionel aktivitet}} 702 703 Når en artikel er indsendt til godkendelse eller offentliggjort, kan du bede SPIP om 704 at sende besked om det via e-mail. På den måde bliver deltagerne på et websted løbende 705 holdt underrettet om vigtige begivenheder på webstedet. 706 707 Et kollektivt websted (med flere redaktører) rådes til at oprette en distributionsliste med 708 redaktørerne (SPIP indeholder ikke denne funktion), som meddelelser kan sendes til. 709 710 - {{Nyhedsannonceringer}} 711 712 Denne funktion i SPIP gør det muligt at oprette e-mail af typen «Seneste nyheder». 713 Hvis du tilvælger funktionen og fastsætter intervallet mellem annonceringer vil der regelmæssigt 714 blive sendt e-mails til den angivne adresse med sammenfatning af de senest offentliggjorte artikler og nyheder. 715 716 Denne funktion er enkel at iværksætte. Hvis du fastsætter intervallet til 7 dage, vil SPIP 717 hver 7. dag sende en liste med artikler og nyheder, der er offentliggjort i de forløbne 7 dage, til den 718 valgte adresse. 719 720 En «Send nu»-knap udløser øjeblikkelig afsendelse af denne oversigts-mail (og indleder et nyt 721 tidsinterval på 7 dage, før næste e-mail afsendes). 722 723 Du kan sende denne mail med annoncering af de seneste nyheder til adressen på hovedwebmasteren 724 (som så kan videresende den) eller - hvis du er til helt selvadministrerende websteder - du kan 725 sende e-mailen til en abonnentliste (SPIP indeholder ikke en distributionsliste). 726 727 </confmails> 728 729 <confdates> 730 731 {{{Offentliggørelse af fremdaterede artikler}}} 732 733 Administratorer kan ændre en artikels <A HREF="aide_index.php3?aide=artdate" TARGET="_top">dato for online offentliggørelse</A> 734 (når artiklen erklæres «offentliggjort online»). 735 736 Hvordan skal SPIP opføre sig, når vi sætter datoen for online offentliggørelse til et 737 tidspunkt i fremtiden? Skal SPIP offentliggøre alle artikler, uanset offentliggørelsesdato 738 (med risiko for paradokset med en artikel der viser «31. maj 2003» den 21. maj), 739 eller skal det vente til datoen indtræder (i dette tilfælde den 31. maj), før artiklen gøres synlig 740 på webstedet? 741 742 - Hovedfordelen ved denne funktion er at kunne iværksætte offentliggørelse af en række 743 artikler på forhånd. Rent praktisk, hvis webmasteren tager på ferie i en måned og vedkommende 744 allerede har skrevet nogle artikler, kan vedkommende placere dem på det private område med 745 status «offentliggjort online» men forsyne dem med offentliggørelsedatoer 746 spredt ud over feriemåneden. I stedet for at offentliggøre en {bunke} artikler på en gang 747 fulgt af ingenting i en måned, kan webstedet jævnligt offentliggøre «nye» artikler 748 på trods af forfatterens fravær. 749 750 - Et science-fiction websted, der ønsker at offentliggøre en fremdateret {Marskronik}, 751 bør derimod fravælge denne funktion, med mindre det ønsker at vente til 2030 med at offentliggøre 752 sine historier. Det samme gælder en månedlig publikation, der ønsker at offentliggøre sin april-udgave 753 den 20. marts. 754 755 </confdates> 756 757 <confmessagerie> 758 759 {{{Interne meddelelser}}} 760 761 SPIP indeholder et internt meddelelsessystem (et afsnit af nærværende dokumentation 762 drejer sig om <a href="aide_index.php3?aide=messut" target="_top">meddelelser 763 mellem brugere</a>, om <a href="aide_index.php3?aide=messpense" 764 target="_top">memoer</a> og <a href="aide_index.php3?aide=messcalen" 765 target="_top">kalender</a>). 766 767 Du kan vælge at anvende hele eller dele af dette system. 768 769 - {{Tilvalg/fravalg af interne meddelelser}} 770 771 En grund til ikke at anvende interne beskeder kunne være den plads, disse meddelelser 772 lægger beslag på i databasen. Disse meddelelser (som f.eks. meddelelser i forummerne 773 knyttet til dine artikler) gemmes i databasen og optager derfor diskplads 774 på webhotellet. Desuden belaster det interne meddelelsessystem den maskine der 775 rummer dit websted (databaseforespørgsler). Hvis der er tale om en dårligt bestykket 776 (og/eller langsom) maskine, burde du måske lette byrden ved at fravælge interne 777 meddelelser. 778 779 - {{Tilvalg/fravalg af listen over redaktører der er online}} 780 781 Hvis du tilvælger denne funktion, vil der hele tiden optræde en liste over de 782 redaktører, som er logget på det private område. Dette vil mærkbart lette 783 udvekslingen af her-og-nu-meddelelser mellem dem. 784 785 Denne funktion udløser yderligere forespørgsler mod databasen. På en langsom 786 maskine gør du klogt i at fravælge denne funktion. Det er værd at notere, at 787 nogle brugere finder denne funktion anmasende. 788 789 {Bemærk:} Hvis du tilvælger disse funktioner for hele webstedet, er det stadig 790 muligt for hver enkelt bruger at <a href="aide_index.php3?aide=messconf" 791 target="_top"> fravælge disse funktioner for deres eget vedkommende</a>. Hvis en 792 bruger således finder interne meddelelser overflødige eller anmasende, 793 kan vedkommende fravælge funktionen for sig selv. 794 795 </confmessagerie> 796 797 <confforums> 798 799 {{{Brugen af offentlige forummer}}} 800 801 Håndteringen af offentlige forummer varierer fra en webmaster til en anden i forhold 802 til webstedets faktiske behov. Nogle webmastere ønsker ikke offentlige forummer, andre 803 ønsker forummer med fri adgang, og atter andre at moderere forummer {på forhånd}, ved først at 804 offentliggøre meddelelser efter at de er godkendt af en administrator. 805 806 SPIP giver dig mulighed for at bestemme, hvordan dine offentlige forummer skal fungere 807 (de forummer som benyttes internt af webstedsadministrationen, administreres altid 808 som åbne forummer for alle redaktørerne og modereres {på bagkant}). 809 810 - {{Fravalg af offentlige forummer}} 811 812 Når forummer fravælges, forvinder skærmbillederne til at indsende indlæg, og de 813 gamle indlæg vises ikke mere (de slettes ikke fra databasen, men visningen ophører). 814 Denne indstilling standser brugen af forummer, selv om visning af forummer er indkodet 815 i webstedets layout (skabeloner) 816 817 Du kan anvende indstillingen permanent (så webstedet aldrig har diskussionsforummer) og midlertidigt 818 (for at suspendere en skør spammager, for at tage på ferie eller endda for at overføre webstedet 819 til en anden server). 820 821 - {{Forummer modereret på bagkant}} 822 823 Når forummer modereres {på bagkant}, vises indlæg så snart brugerne har indsendt dem. 824 Du har så adgang til at bruge den forumvedligeholdelsesside, som SPIP stiller til rådighed, 825 til at moderere disse meddelelser med forskellig grad af alvor. {A posteriori moderering 826 er SPIP's standardindstilling.} 827 828 - {{Forummer modereret på forhånd}} 829 830 På {forhånds}modererede forummer bliver indlæg fra brugerne lagret men ikke vist. Administratorer 831 skal først anvende forumvedligeholdelsessiden, som SPI stiller til rådighed, til at godkende (eller afvise) 832 hver enkelt meddelelse. 833 834 - {{Forummer der tilgås via abonnement}} 835 836 Hvis forummer er {tilgængelige via abonnement}, skal brugere, der ønsker at bidrage, 837 lade sig registrere ved at oplyse deres e-mail adresse. De vil så modtage deres 838 identifikation per e-mail. For de redaktører, som allerede har adgang til det private 839 websted, svarer denne identifikation til deres sædvanlige login. 840 841 Denne funktionsmåde er et kompromis mellem behovet for ansvarlighed (deltagerne 842 skal oplyse en gyldig e-mail adresse) og fraværet af forhåndsmoderering (når de først 843 er registreret, kan brugerne indsende deres indlæg direkte). 844 845 Denne funktionsmåde gør det muligt at udelukke brugere, der misbruger forummer ({sortlistning}). 846 Når du (på forumvedligeholdelsessiden) sletter et indlæg indsendt til et forum, der er 847 tilgængeligt «via abonnement», får du adgang til forfatterens (ekstremt begrænsede) 848 «kartotekskort». Du kan så meget enkelt smide forfatteren «i papirkurven». 849 Vedkommendes adgangsoplysninger vil ikke fungere mere, og det vil ikke være muligt at 850 oprette nye med samme a-mail-adresse. 851 852 <FONT COLOR='red'>Advarsel: «forum med abonnement» kræver at dit webhotel 853 tillader automatisk udsendelse af e-mails. Er det ikke tilfældet, så skift webhotel ;-)</FONT> 854 855 </confforums> 856 857 <confmoteur> 858 859 {{{Tilvalg/fravalg af søgefunktion}}} 860 861 SPIP indeholder en søgefunktion. Når den er tilvalgt, vil et indekseringssystem 862 analysere indholdet i alle artikler. Ganske vist giver denne funktion bagefter 863 utroligt hurtige søgninger, men den kræver til gengæld også meget arbejde af 864 den server, webstedet ligger på. Hvis serveren er langsom, kan dette give problemer. 865 866 Det er derfor muligt at til- eller fravælge indekseringsfunktionen. 867 868 De data som SPIP's interne søgefunktionen danner vil næsten {{tredoble}} den diskplads, 869 som databasen lægger beslag på. Omvendt kan indekseringen på langsomme eller stærkt 870 belastede systemer medføre en let forringelse af svartiderne eller endda kørselsfejl 871 (i yderste fald). 872 873 Hvis dit websted er stort, anbefaler vi i almindelighed ikke at benytte SPIP's indbyggede 874 søgefunktion men at vælge andre specialiserede løsninger så som <HTML><A 875 HREF='http://www.htdig.org/' target="_blank">htDig</A></HTML>. 876 877 Bemærk også, at søgefunktionen ikke indekserer alle sider på een gang. 878 Hvis du tilvælger indekseringen, på et tidspunkt hvor webstedet allerede indeholder er stort 879 antal artikler, vil søgningen først være ajourført, når webstedet oplever et antal besøg, der 880 (sådan cirka) svarer til det antal tekster, der skal indekseres. 881 882 </confmoteur> 883 884 <confnom> 885 886 {{{Webstedets navn og URL}}} 887 888 Webstedets navn og URL benyttes til at danne filen «backend.php3» 889 som muliggør syndikering af dit websted (dvs. at de 10 senest offentliggjorte artikler 890 på dit websted vises på et andet websted). 891 892 Dit websteds URL skal være adressen på hjemmeside{mappen}, ikke på den tilsvarende 893 HTML-fil; derfor skal den slutte med tegnet «/». Hvis adressen på din hjemmeside er 894 895 <HTML><TT>http://www.mitsted.net/index.html</TT></HTML>, 896 897 skal webstedets URL skrives således: 898 899 <HTML><TT>http://www.mitsted.net/</TT></HTML> 900 901 </confnom> 902 903 <confstat> 904 905 {{{Besøgsstatistik}}} 906 907 SPIP indeholder et meget enkelt system, som gør dig i stand til at tælle og spore antallet 908 af besøg til webstedet og til hver artikel. Det giver dig også oplysning om, hvilke andre 909 websteder der har henvist besøgende til dit websted og til hver artikel. 910 911 - {{Antal besøg}} 912 913 SPIP identificerer hver dag «unikke besøgende» til webstedet ud fra deres 914 IP-adresser. Systemet er hurtigt og {forholdsvis} pålideligt (det giver et {forholdsvis} 915 præcist overslag over antal besøgende til webstedet og ikke bare «opslag» 916 eller «sete sider»; en besøgende, der vender tilbage til den samme side flere 917 gange, tælles som en «unik besøgende»). 918 919 - {{Direkte besøg eller henvisninger}} 920 921 Et «direkte besøg» foreligger, når en besøgende ankommer til webstedet eller 922 til en artikels side fra et andet websted, der indeholder et hypertekstlink til dit websted 923 (førnævnte kaldes «henvisende sider»). 924 925 For webstedet som helhed og for hver artikel viser SPIP en oversigt over de vigtigste 926 «henvisende sider» (de sider der indeholder et hypertekstlink til dine sider), 927 ledsaget af antallet af «direkte besøg» (antal besøgende der fulgte dette link). 928 ----- 929 930 - {{Et «forholdsvis» pålideligt system}} 931 932 Et fuldstændigt trafikanalysesystem er meget krævende med hensyn til computerkraft og hukommelse. 933 Derfor er SPIP-systemet forenklet meget med henblik på at blive så hurtigt som muligt og fylde så 934 lidt som muligt på serverens harddisk. Desuden er optællingen af «unikke besøgende» 935 baseret på de besøgendes IP-adresser opgjort på dagsbasis, hvilket ikke er den mest nøjagtige 936 metode. Vi mener dog, at den giver en «relativt» pålidelig information. 937 938 Hvis du ønsker udtømmende information om trafikken på dit websted, kan du benytte et andet system, 939 som er mere målrettet mod statistisk analyse. 940 941 - {{En daglig opgørelse}} 942 943 Trafikopfølgningssystemet i SPIP foretager opgørelse af antal besøgende og henvisende 944 sider på dagsbasis (ikke i realtid). Følgelig kan nogle oplysninger undertiden tage 945 sig inkonsistente ud, idet de ikke medtager besøgene den pågældende dag. (Hvis du er i 946 tvivl, bør du ty til den specielle statistikside, som er den mest pålidelige og detaljerede). 947 En artikels statistikside er først til rådighed når den første dag efter offentliggørelsen 948 er gået (tallene kendes ikke tidligere, fordi SPIP endnu ikke har analyseret dem). 949 950 - {{Tilvalg/fravalg af statistik og henvisende sider}} 951 952 Optælling af antal unikke sider skulle hverken optage megen plads eller bruge megen 953 computerkraft. Der er derfor ingen grund til at fravælge den, men mindre serveren 954 er meget langsom. 955 956 Til gengæld er optælling af henvisende sider og direkte besøg mere krævende. Den er 957 derfor fravalgt som standard. Det tilrådes kun at tilvælge den på servere uden problemer 958 med regnekraft (servere der allerede kæmper for at holde styr på lange artikler kan 959 ikke klarer byrden med at optælle henvisende sider). 960 961 - {{PS:}} Kravene til diskplads og tid til beregning af opfølgning på besøg 962 og henvisende sider vokser med trafikken på webstedet. Jo flere besøg på webstedet, 963 desto mere stiger de tekniske krav til udførelsen af opgaverne. 964 965 </confstat> 966 967 <install0> 968 969 {{{Forberedende opsætning af adgangsrettigheder}}} 970 971 Når du installerer SPIP-filer via FTP på din server, vil nogle {{mapper}} ikke blive 972 konfigureret korrekt. Derfor skal du ændre deres konfiguration ved hjælp af din sædvanlige 973 FTP klient. 974 975 Du skal ændre «adgangsrettighederne» for følgende mapper: 976 - {{/CACHE}} - {{/IMG}} - {{/ecrire}} - {{/ecrire/data}} 977 978 FTP «klienter» fungerer forskelligt, men almindeligvis er fremgangsmåden således: 979 980 - Vælg den folder, som du ønsker at ændre «adgangsrettigheder» på. 981 982 - Find i din FTP-klient en funktion, der hedder «ret (eller {modificer} eller {fastsæt}) 983 adgangsrettigheder». 984 985 - Hvis funktionen er grafisk baseret, så afkryds det felt, der svarer til «Write (skriv)» 986 for «Others (andre)» (eller «World (øvrige)» eller 987 «All users (alle brugere)»): <CENTER><img src="AIDE/install0.gif" alt=" " 988 width="327" height="194" border="0"></CENTER>. 989 990 - Hvis funktionen er «tekst»baseret, skal værdien «777» benyttes. 991 992 Når du foretager denne ændring for hver mappe som angivet af installationssystemet, 993 skal du genindlæse (opdatere) siden, hvorefter proceduren genstarter automatisk. 994 995 </install0> 996 997 <install1> 998 999 {{{Din MySQL forbindelse}}} 1000 1001 Dette trin består i at angive de oplysninger, som er nødvendige for at forbinde SPIP 1002 med MySQL serveren. 1003 1004 - {Databasens adresse:} Afhængigt af hvad dit webhotel har valgt, vil oplysningen enten 1005 bare være «localhost», eller webstedets adresse («www.mitsted.dk»). Nogle 1006 webhoteller har valgt en speciel adresse til databaseserveren. 1007 1008 - {Login-navn:} Dette er ofte det samme login, som du skal benytte for at overføre 1009 filer via FTP. 1010 1011 - {Login-adgangskode:} Der er ofte tale om samme adgangskode, som du skal bruge for at 1012 få adgang til webstedet via FTP. 1013 1014 - Du kan ikke gætte dig til disse oplysninger. Hvis du ikke kender dem, kan det 1015 skyldes, at du ikke har fået dem af dit webhotel. Altså - hvis du ikke har oplysningerne 1016 ved hånden, kan du ikke komme videre. 1017 1018 - Disse oplysninger indhenter du {{fra dit webhotel}}. Du bliver nødt til at kontakte 1019 det direkte. (Det nytter ikke at spørge udviklerne af SPIP - vi kender dem ikke). Nogle webhoteller 1020 stiller oplysningerne til rådighed i en online brugervejledning. 1021 1022 - Bemærk, at du ofte er nødt til at {{anmode}} dit webhotel om at åbne op for MySQL adgang 1023 eller selv gennemgå en særlig procedure for at gøre det. Nogle webhoteller, der hævder at 1024 understøtte MySQL databaser, tilvejebringer ikke adgangen automatisk, når de sætter webstedet op. 1025 En direkte anmodning fra dig er ofte påkrævet, efter at du har åbnet kontoen hos webhotellet. I 1026 så fald henvises du til den dokumentation, webhotellet stiller til rådighed om hvordan du {åbner op} 1027 for MySQL adgangen. (Igen, SPIP-folkene kan ikke hjælpe dig her.) 1028 1029 </install1> 1030 1031 <install2> 1032 1033 {{{Valg af database}}} 1034 1035 - Du skal vælge det {databasenavn}, som du har fået af webstedet. Denne oplysning får du fra 1036 webstedet. Hvis du ikke har den, må du spørge efter den eller konsultere online dokumentationen 1037 fra dit websted (det nytter ikke at spørge SPIP's udviklere, vi har ikke denne oplysning). 1038 1039 - Oplysningen er ofte det samme {login}, som du benytter for at til din webstedskonto for at 1040 logge ind på webstedet via FTP). 1041 1042 - Første og mest almindelige mulighed er, at du præsenteres for en liste over konti 1043 (undertiden lidt lang, afhængigt af hvordan webhotellet er sat op). Blandt de viste konti er der 1044 kun en, der er din, og du skal blot vælge og godkende den for at komme videre til næste trin. 1045 1046 - Anden mulighed er, at der kun optræder et navn svarende til din konto (webhotellet har sat 1047 systemet op til kun at vise din konto). Så skal du bare vælge denne konto og godkende. 1048 1049 - Tredje mulighed (som almindeligvis gælder for en professionel konto eller en server, som du 1050 har vidtgående adgangsrettigheder til): Du skal {oprette} din egen database. I så fald kan du 1051 (efter at have forsikret dig om, at en konto med dette navn ikke findes i listen ovenfor) indtaste 1052 det navn, du foretrækker, ved siden af instruktionen om at «oprette en ny database». 1053 1054 - Sidste mulighed (fiasko): Din konto forekommer ikke på den viste liste, og du kan ikke oprette den selv. 1055 Det sker sjældent, for det betyder, at webhotellet har givet dig adgang til databaseserveren, men har 1056 glemt at oprette din konto. I så fald skal du kontakte webhotellet direkte. 1057 1058 </install2> 1059 1060 <install5> 1061 1062 {{{Personlige oplysninger}}} 1063 1064 Dette trin er meget enkelt, men det skal udføres omhyggeligt. Det er på dette trin du opretter den 1065 identifikation, der skal give dig adgang til dit websted! Hvis du går for hurtigt gennem det, kan du 1066 måske ikke få forbindelse til webstedet. 1067 1068 Bemærk, at når du har installeret dit websted, får du mulighed for at ændre disse oplysninger. 1069 1070 - {Din offentlige identitet} er hvad dine artikler vil blive underskrevet med. 1071 1072 - {Din login-identitet:} Dette er den identifikation, som {{du selv vælger}} for at komme 1073 ind på dig eget SPIP-system. Den behøver ikke at være identisk med den, som dit websted har givet 1074 dig til at gå ind på din konto via FTP. Tværtimod {opfordrer vi dig til ikke at anvende samme identitet} til at 1075 få adgang til SPIP (den vælger du selv) og til at gå ind via FTP (pålagt dig af dit webhotel). 1076 1077 </install5> 1078 1079 <intersimple> 1080 1081 {{{Forenklet brugergrænseflade/ fuldstændig brugergrænseflade}}} 1082 1083 Hver SPIP bruger kan tilpasse sit eget skærmbillede (uden at påvirke, hvordan det ser ud for andre brugere, 1084 til forskel fra hvad der er tilfældet på siden «<A HREF="aide_index.php3?aide=confart" 1085 TARGET="_top">Nøjagtigt konfiguration</A>»). 1086 1087 Flere funktioner i SPIP anvendes sjældent (eller slet ikke) af visse redaktører. 1088 Ved at vælge «forenklet brugergrænseflade» opnår du at gøre brugergrænsefladen 1089 lettere og enklere at forstå. I denne opsætning vises kun de elementer, som virkelig er nødvendige 1090 for at administrere webstedet. For eksempel er det meget få brugere der har behov for den «<A 1091 HREF="aide_index.php3?aide=artdate_redac" TARGET="_top">Dato for tidligere offentliggørelse</A>», 1092 som ikke forekommer i «forenklet brugergrænseflade». 1093 1094 {{P.S.}} Forskellen mellem de to visninger er mere iøjnefaldende for administratorer, som har flere funktioner 1095 til rådighed end webstedets redaktører. 1096 1097 {For at disse ændringer kan gennemføres, skal du acceptere brug af cookier.} 1098 1099 </intersimple> 1100 1101 <logoart> 1102 1103 {{{Logo til artikel}}} 1104 1105 I SPIP kan du installere et logo, som henviser til en artikel. Derved er det muligt 1106 at vise en knap med et grafisk symbol på det offentlige websted, som linker til 1107 artiklen. 1108 1109 For hver artikel er der mulighed for: 1110 - ikke at anvende noget logo; 1111 - at installere et simpelt grafisk logo; 1112 - at anvende et animeret logo, der undertøtter «pegefølsomhed» 1113 (et logo med «2 varianter»: Logoet ændrer sig, når musen svæver over det). 1114 1115 - {{Billedformater}} 1116 1117 Når du skaber billeder (med dit sædvanlige program), skal du gemme dem i et af 1118 følgende formater: 1119 - GIF (GIF-filen kan være en «animeret GIF»); 1120 - JPEG; 1121 - PNG (det advarer vi imod, da flere browsere ikke understøter det ordentligt). 1122 1123 {For at undgå alvorlige betjeningsfejl, afviser SPIP billedfiler større end 256KB.} 1124 Et godt råd: Da disse «knapper» er elementer på brugergrænsefladen, bør 1125 du sikre dig, at deres {filstørrelse} (i kilobyte) ikke er for stor (i almindelighed 1126 under 10 KB), hvis du ønsker at navigationen på webstedet skal forløbe flydende. 1127 1128 Vær særlig opmærksom på at filerne har et {filtypenavn}, der angiver deres formater: 1129 {{.gif}}, {{.jpg}} eller {{.png}}. Filnavnet er i sig selv helt uden betydning, forudsat 1130 at du {ikke glemmer filtypenavnet}. 1131 1132 {Hvis du vil danne et logo, der understøtter «pegefølsomhed», skal du 1133 oprette to forskellige grafiske filer (en til knappens «normaltilstand» og 1134 en anden der kommer til syne når muses svæver over knappen). Det er afgørende, at de 1135 to filer har samme størrelse i pixels. 1136 1137 - {{Enkelt logo}} (uden pegefølsomhed) 1138 1139 <img src="AIDE/logoart-1.gif" alt=" " width="212" height="117" border="0" 1140 align="right">Til at tilføje en knap findes en boks i kolonnen til venstre for artiklen 1141 under overskriften «LOGO TIL ARTIKLEN». 1142 1143 Afhængigt af din browserversion skal du klikke på «Gennemse», 1144 «Vælg», «Fil»...for at åbne en dialog, hvor du kan vælge 1145 den grafiske fil på din harddisk, der svarer til knappen. 1146 1147 Når filen er valgt, skal du klikke på knappen «Hent». Og hokus pokus 1148 dukker knappen op! Den ledsages af knappen «Slet logo», der blot 1149 tilbyder dig at slette logoet. 1150 1151 Hvis du ikke har tænkt dig at benytte pegefølsomme logoer, er der ikke flere trin at følge. 1152 1153 - {{Udskiftning af logo}} 1154 1155 <img src="AIDE/logoart-2.gif" alt=" " width="210" height="257" border="0" 1156 align="left">Du ønsker måske at erstatte logoet med en anden fil. Det foregår i to trin: 1157 - begynd med at «Slette logoet»; forrige boks med knappen «Hent» 1158 viser sig igen; 1159 - hent den nye fil det du følgerfinder i browse den allerede beskrevne fremgangsmåde. 1160 1161 Som følge af hvordan browsere fungerer vises derefter et forkert billede, for det er 1162 faktisk den forrige udgave (billedet befinder sig i browserens «cache»). 1163 Klik på billedet (med højremusen eller mens du trykker på «ctrl»-knappen 1164 på Macintosh) for at få vist en kontekstmenu og vælg «Opdater billede». 1165 Den nye version af billedet vil komme til syne. 1166 1167 - {{Pegefølsomt logo}} 1168 1169 <img src="AIDE/logoart-3.gif" alt=" " width="210" height="293" border="0" 1170 align="right">Når du har installeret den første fil, viser boksen ikke blot det logo, 1171 du har installeret på serveren, men tilføjer en boks mere med overskriften «PEGEFØLSOMT LOGO». 1172 I denne boks kan du vælge den anden fil, som gør at billedet skifter, når musen svæver over knappen. 1173 1174 {Hvis du sletter den første fil (den «simple» knap) efter at have installeret dem begge, 1175 forsvinder boksen med det andet logo, for i fravær af det første logo er der ingen mening i at 1176 arbejde med pegefølsomhed. 1177 1178 Der er ikke behov for at røre ved «teksten» til artiklen. Når de vises på det offentlige 1179 websted, håndteres afsnittets logoer fuldstændig automatisk. HTML-koden dannes ud fra størrelsen på 1180 logoet, og instruktioner i JavaScript til at håndtere pegefølsomhed bliver ligeledes dannet automatisk. 1181 1182 </logoart> 1183 1184 <raccourcis> 1185 1186 {{For at lette layoutet af artikler i SPIP, tilbyder systemet et antal «SPIP-koder», 1187 som sigter mod at: 1188 - forenkle systemets brug for brugere der ikke kender til HTML; 1189 - forenkle automatisk administration af webstedslayoutet. 1190 1191 1192 Så naturligvis kan du stadig benytte HTML-kode i dine SPIP-dokumenter, men vi råder dig til 1193 fortrinsvis at anvende disse få SPIP-koder, som er meget enklere at huske og i desuden 1194 muliggør automatiseret behandling af teksterne.}} 1195 1196 1197 {{{SPIP's typografiske koder}}} 1198 1199 - {{Oprettelse af afsnit}} 1200 1201 For at lave afsnit skal du bare indsætte en blank linie, ligesom man adskiller afsnit 1202 i en e-mail (ved at «springe en linie over»). Et enkelt «linieskift» (enter eller retur) uden at adskille 1203 de to afsnit er ikke tilstrækkeligt til at lave et nyt afsnit. (Faktisk skaber det ikke engang en ny 1204 linie). 1205 1206 Du kan indsætte flere blanke linier efter hinanden uden at ændre layoutet. 1207 For SPIP's vedkommende betyder en enkelt blank linie eller flere det samme: 1208 et nyt afsnit uden betydning for afstanden mellem afsnittene. 1209 1210 - {{Opstilling med punkttegn, tal eller bogstaver}} 1211 1212 Du kan lave opstillinger/lister i SPIP på samme måde som i en e-mail. Du skal bare 1213 indsætte et linieskift og begynde den nye linie med en bindestreg («-»). 1214 1215 Bemærk, at her er et enkelt linieskift nok (du kan lave opstillinger inden for et og 1216 samme afsnit). Men hvis du indsætter en blank linie før den linie, der begynder med 1217 en bindestreg, fremkommer der en blank linie før listen. 1218 [[{{Alternativ:}} 1219 - Et enkelt linieskift uden punkttegn får man ved at indtaste <tt>_</tt> (understregning) 1220 ved starten af en linie, efterfulgt af et mellemrum. 1221 - Du kan danne lister inde i lister ved at sætte stjerner efter bindestregen. 1222 _ {Prøv f.eks.}: 1223 _ <html><tt>-*Din hest er<br> 1224 -** kastaniebrun;<br> 1225 -** fuksrød;<br> 1226 -** sort;<br> 1227 -* men min kanin er<br> 1228 -** hvid<br> 1229 -*** angora eller<br> 1230 -*** korthåret.</tt></html> 1231 Endelig kan du danne oversigter med tal eller bogstaver ved at bruge <code>#</code> 1232 i stedet for stjerne: 1233 <code> 1234 -# første 1235 -# anden 1236 -# tredje</code> giver: 1237 -# første 1238 -# anden 1239 -# tredje]]. 1240 1241 F.eks. <HTML><TT><BR> 1242 - Jeg holder af arbejde;<BR> 1243 - Det tryllebinder mig.<BR><BR> 1244 - Jeg kan sidde og se på det i timevis.</TT></HTML> (Jerome K. Jerome) <BR> vises således: 1245 - Jeg holder af arbejde. 1246 - Det tryllebinder mig.<BR> 1247 - Jeg kan sidde og se på det i timevis. 1248 1249 {{Fed og kursiv}} 1250 1251 Du kan sætte tekst i {kursiv} ved at placere den mellem krøllede parenteser: 1252 «<HTML><TT>...noget tekst {i kursiv} i...</TT></HTML>». 1253 1254 Du kan sætte tekst i {{fed}} ved at placere den mellem dobbelte krøllede parenteser: 1255 «<HTML><TT>...noget tekst {{i fed}} i...</TT></HTML>». 1256 1257 - {{Afsnitsoverskrifter}} 1258 1259 Afsnitsoverskrifter er overskrifter inde i en tekst, som klargør tekstens struktur. I SPIP 1260 defineres de ganske enkelt ved at anbringe dem mellem tredobbelte krøllede parenteser: 1261 «<HTML><TT>{{{Afsnitsoverskrift}}}</TT></HTML>» giver: {{{Afsnitsoverskrift}}} 1262 1263 - {{Vandret skillelinie}} 1264 1265 Det er enkelt at indsætte en vandret skillelinie i tekstens bredde. Du indsætter bare 1266 en linie, der kun indeholder en række på mindst fire bindestreger, altså: 1267 <HTML>---- </HTML> 1268 ---- 1269 1270 - {{Hypertekst link}} 1271 1272 Du kan nemt danne et hypertekst link med følgende kode: «<HTML><TT>SPIP er opstået på initiativ af 1273 [minirezo>http://www.minirezo.net/].</TT></HTML>» som bliver til «SPIP er opstået på 1274 initiativ af [minirezo->http://www.minirezo.net/].» 1275 1276 Linkets URL kan være absolut (begyndende, som i dette eksempel, med <code>http://</code>), 1277 relativ (i forhold til en anden side på samme websted), et link til et dokument, der anvender en 1278 internetprotokol (<code>ftp://</code>...), en e-mail-adresse («<code>[->mailto:minirezo@rezo.net]</code>»)... 1279 1280 - {{Hypertekst link indenfor webstedet}} 1281 1282 Det samme hypertekst link system gør det nemt at oprette link inden for dit websted med SPIP. 1283 Udfordringen består alene i at finde {nummeret} på den artikel, det afsnit eller den nyhed, 1284 du ønsker at linke til: <img src="AIDE/articlenumero.gif" alt="NUMERO" width="210" height="103" border="0" 1285 align="right">. Når du «besøger» en artikel, en nyhed eller et afsnit på det private område 1286 indeholder venstre kolonne en ramme, der med store typer viser nummeret. 1287 1288 Det er dette nummer, du skal indsætte i hypertekst linket. 1289 1290 {Link til artikel 342 (4 muligheder):} 1291 <HTML><TT> <BR> 1292 link til [artikel->342]<BR> 1293 link til [artikel->art342]<BR> 1294 link til [artikel->article 342]<BR></TT></HTML> 1295 {hvad angår}<HTML><TT>[->art342]</TT></HTML>, {vil det vise overskriften på artikel 342 med et link til denne artikel.} 1296 1297 {Link to afsnit 12:} 1298 <HTML><TT><BR> 1299 link til [afsnit->rub12] <BR> 1300 link til [afsnit->rubrique 12] </TT></HTML> 1301 1302 {Link til nyhed 65:} <HTML><TT> <BR> 1303 link til [nyhed->br65] <BR> 1304 link til [nyhed->breve 65] <BR> 1305 link til [nyhed->brève 65] <BR></TT></HTML> 1306 1307 {Forfattere, nøgleord, websider, billeder, dokumenter:} 1308 <HTML><TT> 1309 <BR>[->aut13] eller [->auteur13] 1310 <BR>[->mot32] 1311 <BR>[->site1] 1312 <BR>[->doc17] eller [->document17] 1313 <BR>[->img13] eller [->image13] 1314 </TT><br></HTML> 1315 {Når det drejer sig om et websted, henviser koden til det pågældende steds URL. Med 1316 hensyn til dokumenter og billeder vil overskriften blive vist, hvis den findes, ellers 1317 er det filnavnet der vises.} 1318 1319 Du kan også hurtigt lave et link til en definition af et begreb i et eksternt opslagsværk. 1320 Til et givet begreb skal du blot indsætte følgende kode i teksten: <code>[?begreb]</code>. 1321 Du kan således berige teksten med henvisninger uden at skulle indtaste nogen webadresse. 1322 1323 Følgende kode: « <code>{Den lille pige med svovlstikkerne} er et hovedværk af [?H.C.Andersen]</code> » 1324 giver dette resultat: 1325 «{Den lille pige med svovlstikkerne} er et hovedværk af [?H.C.Andersen]». 1326 Ved at klikke på linket kan du kontrollere, at det indtastede udtryk (et navn eller et navneord) 1327 er stavet korrekt, og at det peger på en gyldig værdi. 1328 1329 Som standard opslagsværk anvendes [Wikipedia->http://www.wikipedia.org]. Det er et flersproget leksikon der 1330 skrives i et samarbejde, som er åbent for alle bidragydere via internettet. 1331 1332 Tag dig tid til at lære det at kende, værdsætte det og bidrage til det for at berige den fælles videnskat. 1333 1334 - {{Fodnoter}} 1335 1336 En fodnote angives almindeligvis ved et tal, der indsættes i teksten og derefter 1337 gentages i bunden af siden med yderligere information. 1338 1339 I SPIP er denne funktion (som er temmelig akavet at håndtere manuelt i HTML) automatiseret. 1340 Fodnoter nummereres af SPIP, som også indsætter hypertekst link inde i dokumentet, som 1341 fører direkte fra tallet til den tilsvarende fodnote og omvendt. 1342 1343 I SPIP anbringes en fodnote mellem dobbelte, firkantede parenteser: «<HTML><TT> En[[Her er 1344 yderligere information.]] fodnote.</TT></HTML>» vil blive vist som «En[[Her er yderligere information.]] fodnote.» 1345 1346 1347 {Ikke-automatiserede fodnoter} 1348 1349 I de fleste tilfælde er det automatiske fodnotesystem som beskrevet ovenfor mere end 1350 tilstrækkeligt. Men det er muligt at håndtere fodnoter på en ikke-automatiseret 1351 måde. 1352 1353 For eksempel: 1354 1355 «<HTML><TT>Du kan anvende automatisk nummererede fodnoter [[ved at anbringe 1356 fodnoten i kantede parenteser]],<BR> 1357 - men du kan også fremtvinge nummerering 1358 af fodnoter [[<23> ved at angive nummeret på fodnoten mellem symbolerne «<» 1359 og «>».]],<BR> 1360 - bruge fodnoter i form af stjerner [[<*> blot ved at anbringe stjernen mellem 1361 «<» og «>».]],<BR> 1362 - oprette fodnoter uden reference (unummererede) [[<> ved ikke at indsatte noget 1363 mellem symbolerne «<» og «>».]],<BR> 1364 - navngive en fodnote i klartekst [[<Oehl> Adam Oehlenschläger.]];<BR> 1365 - henvise til en allerede eksisterende fodnote [[<23>]] ved at angive denne fodnotes 1366 nummer mellem symbolerne «<» og «>» og lade resten af fodnoten 1367 stå blank. </TT></HTML>» 1368 1369 Alt ialt: 1370 1371 «Du kan anvende automatik nummererede fodnoter [[ved at anbringe fodnotens tekst 1372 mellem firkantede parenteser.]], 1373 - men du kan også fremtvinge nummerering [[<23> ved at angive nummeret på fodnoten mellem «<» 1374 og «>».]], 1375 - anvende fodnoter i form af stjerner [[<*> bare ved at placere stjernen mellem «<» og «>».]], 1376 - lave fodnoter uden reference (unummererede) [[<> ved ikke at indsætte noget mellem 1377 symbolerne «<» og «>».]], 1378 - navngive en fodnote i klartekst [[<Oehl> Adam Oehlenschläger.]]; 1379 - henvise til en allerede eksisterende fodnote [[<23>]] ved at angive denne fodnotes 1380 nummer mellem symbolerne «<» og «>» og lade resten af fodnoten 1381 stå blank.» 1382 1383 - {{Tabeller}} 1384 1385 For at lave tabeller i SPIP, skal du bare indtaste tabellen linie for linie og 1386 angive «celler» adskilt af symbolet «|» ({lodret linie}), 1387 idet du skal passe på at linierne starter og slutter med lodret linie. Det er vigtigt, 1388 at der indsættes blanke linier før og efter tabellen. 1389 1390 F.eks. angives tabellen 1391 1392 | {{Efternavn}} | {{Fornavn}} | {{Alder}} | 1393 | Sørensen | John | 23 år | 1394 | Sømand | | ukendt | 1395 | Hansen | Kirsten | 46 år | 1396 | Nuller | Baby | 4 måneder | 1397 1398 således: 1399 1400 <HTML><TT> 1401 | {{Efternavn}} | {{Fornavn}} | {{Alder}} | <BR>| Sørensen | John | 23 år | <BR> | Sømand | 1402 | ukendt | <BR> | Hansen | Kirsten | 46 år |<BR> | Nuller | Baby | 4 måneder |<BR> </TT></HTML> 1403 1404 - {{Forbigåelse af SPIP-koder}} 1405 1406 I nogle tilfælde kan det være nyttigt at kunne fortælle SPIP, at koder ikke skal «behandles» af 1407 den typografiske kodetolker, fordi du ikke ønsker at ændre typografien eller fordi du ønsker at 1408 vise kildetekst (f.eks. PHP, JavaScript...)... 1409 1410 Koden til at opnå dette er: «<HTML><TT><HTML>Advarsel: tekst der skal lades urørt</HTML></TT></HTML> 1411 », hvilket giver: «<HTML>Advarsel: tekst der skal lades urørt</HTML>». 1412 1413 F.eks. er nærværende artikel indtastet i SPIP og den viser kildeteksten til 1414 SPIP's koder. Hvis vi ikke havde anvendt denne kode, ville de typografiske koder 1415 være blevet tolket og du ville ikke have kunnet læse kildeteksten her! 1416 1417 - {{Visning af programkode}} 1418 1419 Nogle brugere ønsker en gang imellem at kunne vise programmeringskode i tekster. 1420 Koden «<HTML>...</HTML>» kan bruges til dette formål. 1421 1422 Eksempel:<BR> 1423 «<HTML><TT><HTML> <FONT SIZE="+1">ikke</FONT> <SUP>oversat</SUP> <I>HTML-kode</I></HTML></TT></HTML>». 1424 giver 1425 <HTML> <FONT SIZE="+1">ikke</FONT> 1426 <SUP>oversat</SUP> <I>HTML-kode</I></HTML> 1427 1428 1429 1430 ---- 1431 1432 </raccourcis> 1433 1434 <rubhier> 1435 1436 {{{Afsnittenes hierarkiske struktur}}} 1437 1438 Afsnittenes struktur udgør skelettet i dit websted. Denne struktur bestemmer brugergrænsefladen, 1439 den måde der navigeres på og forholdet mellem artikler og nyheder... 1440 1441 I SPIP er denne struktur {hierarkisk}. Et afsnit kan indeholde underafsnit, som igen 1442 kan indeholde andre underafsnit, osv. 1443 1444 <CENTER><IMG SRC="AIDE/rubhier-1.gif" BORDER=0 WIDTH=113 HEIGHT=122></CENTER> 1445 1446 I eksemplet ovenfor kan vi tydeligt se, at afsnit~222 er knyttet til afsnit~22, 1447 som igen er knyttet til afsnit~2, der ikke er knyttet til andre afsnit (i dette tilfælde 1448 siger vi, at a afsnit~2 er {i webstedets rod}). 1449 1450 {Med hierarkisk struktur mener vi, at et afsnit kun er barn af et andet afsnit (ikke flere) 1451 og at et afsnit ikke kan være barn af et af sine egne underafsnit (hvilket betyder, at SPIP ikke 1452 tillader cirkulære strukturer). Denne meget klassiske struktur er valgt, fordi den er så nem at anvende.} 1453 1454 {{Kun administratorer kan oprette, ændre eller slette afsnit.}} 1455 1456 </rubhier> 1457 1458 <rubsyn> 1459 1460 {{{Syndikerede websteder}}} 1461 1462 Websteder som styres af automatiske publiceringssystemer (som SPIP eller phpNuke) kan nemt 1463 oprette en fil , der til stadighed indeholder en liste over de seneste publiceringer. 1464 Der findes et standard format for en fil af den slags, som kaldes en «backend 1465 fil». 1466 1467 Denne fil kan enkelt og automatisk analyseres for til stadighed at hente de seneste nyheder fra 1468 websteder. På denne måde gør SPIP det muligt for dig at vise en liste på dit eget websted over de 1469 seneste artikler, der er offentliggjort af andre websteder. 1470 1471 For hvert <a href="aide_index.php3?aide=reference" target="_top">websted der henvises til</a> i dine 1472 afsnit, kan du hente oversigten over de seneste artikler offentliggjort på det pågældende websted. 1473 Det forudsætter selvfølgelig, at webstedet tilbyder en {backend} fil. 1474 1475 - {{Hvordan finder man filerne «backend.php3»?}} 1476 1477 Når det drejer sig om websteder, der styres af SPIP eller phpNuke, er disse {backend} filer nemme 1478 at finde. Det er ganske enkelt den fil, der findes i webstedets rod og hedder 1479 «bakend.php3» (eller «backend.php»). F.eks. har backend-filen hos uZine 1480 (<TT>http://www.minirezo.net/</TT>) adressen <LI><TT>http://www.minirezo.net/backend.php</TT>. 1481 Andre eksempler på backend-filer er: 1482 <LI></HTML><TT>http://www.davduf.net/backend.php</TT></HTML></LI> 1483 <LI></HTML><TT>http://www.vacarme.eu.org/backend.php</TT></HTML></LI> 1484 <LI></HTML><TT>http://www.vakooler.com/backend.php</TT></HTML></LI>. 1485 1486 Bemærk, at {<A HREF="http://rezo.net/backend" TARGET="autre">L'autre 1487 portail</A>} stiller sådanne filer til rådighed for de websteder, den henviser til, selv om 1488 disse websteder ikke selv har et backend-system. På dette websted finder du omkring 30 1489 backend filer for de websteder, der henvises til fra {L'autre portail}, sammen med en håndfuld 1490 temafiler. 1491 1492 - {{Tilføjelse af et syndikeret websted til dit eget websted}} 1493 1494 Når du henviser til et websted i et af dine afsnit, kan du ud over at angive webstedets navn, dets 1495 hjemmesides URL og en beskrivelse også vælge at syndikere det (derfor er et syndikeret websted 1496 først og fremmest et websted, som der henvises til, og hvorfra vi ber SPIP om at hente listen over de 1497 seneste publiceringer). 1498 1499 For at udføre dette, skal du vælge «syndikering» og indtaste URL'en på 1500 {backend}-filen på det ønskede websted. Straks efter at du har sendt URL'en, får du en besked om, 1501 hvorvidt syndikeringen lykkedes. 1502 1503 Hvis syndikeringen mislykkes, så: 1504 - kontroller, at du har angivet URL'en på webstedet korrekt; 1505 - forvis dig om, at det websted du forsøger at syndikere faktisk er tilgængeligt online. 1506 1507 - {{Hurtig henvisning}} 1508 1509 SPIPS funktion til hurtig webstedshenvisning (indtast webstedets URL direkte og SPIP vil forsøge at 1510 hente de nødvendige oplysninger automatisk) er meget velegnet til syndikerede websteder. 1511 I stedet for at indtaste hjemmesidens URL under henvisningen, bør du indtaste URL'en på webstedets 1512 {backend}-fil. SPIP vil automatisk hente en mængde oplysninger og og foretage syndikeringen direkte. 1513 1514 - {{Syndikerede artikler}} 1515 1516 Når syndikeringen lykkes, viser SPIP en liste over de seneste artikler offentliggjort på webstedet. 1517 Se hjælpesiden, som handler om <a href="aide_index.php3?aide=artsyn" target="_top">administration af disse link</a>. 1518 1519 - {{Dit eget websteds backend-fil}} 1520 1521 SPIP opretter automatisk dit websteds backend-fil. Men glem ikke at opsætte dit 1522 websteds navn og URL på siden <A HREF="aide_index.php3?aide=confnom" TARGET="_top">Nøjagtig konfiguration</A>. 1523 1524 </rubsyn> 1525 1526 <rublogo> 1527 1528 {{{Afsnitslogo}}} 1529 1530 <A HREF="aide_index.php3?aide=logoart" TARGET="_top"><img src="AIDE/logoart-2.gif" alt=" " width="210" height="257" border="0" align="right"></A>PÅ dit websted 1531 kan du indstallere et logo for hvert afsnit. Det kan være et fast logo bestående af 1532 et enkelt billede eller et animeret billede, der er pegefølsomt, hvortil der kræves to 1533 billeder. 1534 1535 Installation af billeder til et afsnitslogo foregår på nøjagtig samme måde som installation 1536 af et <A HREF="aide_index.php3?aide=logoart" TARGET="_top">artikellogo</A>. 1537 1538 {{P.S.}} Afsnitslogoer opfører sig {rekursivt}. Hvis der mangler et logo til et givet afsnit, 1539 vil SPIP i stedet forsøge at bruge logoet for det overordnede afsnit: 1540 1541 <CENTER><IMG SRC="AIDE/rubhier-1.gif" BORDER=0 WIDTH=113 HEIGHT=122></CENTER> 1542 1543 Hvis der i hierarkiet ovenfor mangler et logo til afsnit~221, vil SPIP (på det offentlige 1544 websted alene) erstatte det med logoet hørende til afsnit~22 eller - hvis sidstnævnte 1545 også mangler logo - med logoet for afsnit~2. I sidste ende vil SPIP vise det logo, der er 1546 installeret i webstedets rod. 1547 1548 Bemærk, at hvis webmasteren har valgt det sådan, kan et afsnitslogo anvendes som erstatningslogo 1549 for de artikler, som afsnittet indeholder. 1550 1551 </rublogo> 1552 1553 <rubrub> 1554 1555 {{{Valg af afsnit}}} 1556 1557 Brugen af denne valgmenu er meget enkelt. Menuen viser hele afsnitshierarkiet (i den rækkefølge 1558 webstedets administratorer har oprettet dem). Du skal blot vælge det afsnit, som du øsker at tilføje 1559 et underafsnit til. 1560 1561 - {Flytning af afsnit}} 1562 1563 <CENTER><img src="AIDE/rubrub.gif" width="292" height="121" border="0"></CENTER> 1564 1565 Med denne valgmenu kan du flytte dette afsnit til at være barn af et andet afsnit. 1566 I dette tilfælde må du forstå, at den gruppe underafsnit, som er indeholdt i afsnittet, 1567 «flytter» med det i webstedets hierarki. På samme måde vil artikler indeholdt i afsnittet 1568 og dets underafsnit flytte sammen med det. 1569 </rubrub> 1570 1571 <breves> 1572 1573 {{{Nyheder}}} 1574 1575 Nyheder er en enkelt og hurtig måde af publicere på i SPIP. Til forskel fra artikler består 1576 nyheder af en lille mængde oplysninger: En overskrift, en tekst og et hypertekst link. 1577 Derfor er nyhedssystemet ideelt til opfølgning på aktuelle begivenheder, pressemeddelelser osv. 1578 1579 </breves> 1580 1581 <brevesrub> 1582 1583 {{{Nyheders plads i webstedets struktur}}} 1584 1585 For at gøre dem nemmere at bruge (og undgå overlap mellem nyheder og artikler), 1586 er indplaceringen af nyheder i afsnitshierarkiet begrænset til et minimum: 1587 Nyheder knytter sig kun til afsnit placeret i webstedets rod. 1588 1589 <CENTER><img src="AIDE/rubhier-1.gif" alt="afsnit" width="113" height="122" 1590 border="0"></CENTER> 1591 1592 I vores eksempel kan vi anbringe nyheder i afsnit 1 og 2 men ikke i deres underafsnit 1593 (til forskel fra artikler som vi kan anbringe hvor som helst). Vi kan altså kun anbringe 1594 nyheder i toppen af afsnitshierarkiet, og valgmenuen til placering af nyheder er ganske kort. 1595 </brevesrub> 1596 1597 <breveslien> 1598 1599 {{{Hypertekst link i nyheder}}} 1600 1601 For at lette brugen af nyheder i forbindelse med pressemeddelelser kan hver nyhed forsynes med 1602 et hypertekst link. Du skal blot angive det websted eller den artikel, der henvises til, og den 1603 tilsvarende URL. 1604 1605 Disse oplysninger er selvfølgelig valgfri. 1606 1607 {P.S.} Dette linksystem forhindrer ikke anvendelse af hypertekst link i nyhedens tekst, men det 1608 {særskilte} hypertekst link giver webmasteren mulighed for at adskille det grafisk fra andre link. 1609 1610 </breveslien> 1611 1612 <brevesstatut> 1613 1614 {{{Nyhedsstatus}}} 1615 1616 Det er nemmere at administrere nyheder end artikler. En nyhed har ikke en forfatter. Dens status 1617 er enten «indsendt» eller «godkendt» eller «afvist». Kun administratorer 1618 kan ændre nyheders status. 1619 1620 - {{Nyhed indsendt}} 1621 1622 «Indsendte» nyheder vises på siden «Opgaver». Alle redaktører kan se dem og redigere dem. 1623 Administratorer har to knapper til rådighed - til godkendelse eller afvisning. 1624 1625 - {{Nyhed godkendt}} 1626 1627 «Godkendte» nyheder er dem der optræder på det offentlige websted. Kun administratorer kan redigere dem. 1628 1629 - {{Nyhed afvist}} 1630 1631 En «afvist» nyhed offentliggøres ikke på det offentlige websted og kun administratorer 1632 kan få adgang til den på det private websted. 1633 1634 </brevesstatut> 1635 1636 <breveslogo> 1637 1638 {{{Nyhedslogo}}} 1639 1640 <A HREF="aide_index.php3?aide=logoart" TARGET="_top"><img src="AIDE/logoart-2.gif" alt=" " width="210" height="257" border="0" align="right"></A>Du kan indlæse 1641 et logo for hver nyhed på webstedet. Dette logo kan være et fast billede eller en 1642 pegefølsom animation bestående af to billeder. 1643 1644 Installation af billedet til et nyhedslogo foregår nøjagtig som installation af <A HREF="aide_index.php3?aide=logoart" 1645 TARGET="_top">artikellogo</A>. 1646 1647 </breveslogo> 1648 1649 <suiviforum> 1650 1651 {{{Forumvedligeholdelse}}} 1652 1653 Forumvedligeholdelsessiden er et vigtigt element på dit websted, hvis du tillader brug af 1654 offentlige forummer (om dette emne henvises til dokumentationen om <A HREF="aide_index.php3?aide=confforums" TARGET="_top">Opsætning af offentlige forummer</A>). Det er her, moderering af forummerne foregår. 1655 1656 - {{Visning af meddelelser}} 1657 1658 Meddelelser vises ikke her ud fra deres hierarkiske struktur (opdelt efter {tråde}) 1659 men en efter en i omvendt kronologisk rækkefølge (den seneste først). 1660 Omvendt er der ved hver meddelelse et link til den artikel, meddelelsen henviser til. 1661 1662 - {{Sletning af meddelelse}} 1663 1664 Her er der mulighed for at {slette} indlæg. {{Advarsel:}} Denne handling kan ikke gøres om. 1665 En slettet meddelelse fjernes dog ikke fra databasen. Den optræder på denne side omgivet af en rød ramme 1666 sammen med datoen for modtagelsen af meddelelsen og afsenderens IP-adresse. 1667 1668 - Hvis du tidligere har sat offentlige forummer op til at blive {forhåndsmodereret}, vises 1669 ventende meddelelser i en gul ramme med to knapper: {slet denne meddelelse} og {godkend denne 1670 meddelelse}. 1671 1672 </suiviforum> 1673 1674 <cookie> 1675 1676 {{{Administrationscookie}}} 1677 1678 Administratorer kan sætte en cookie der udløser visning af yderligere oplysninger under besøg 1679 på det offentlige websted. 1680 1681 - {{Opdater denne side}} 1682 1683 En knap med teksten «opdater denne side» vises på alle sider på det offentlige websted. 1684 Da SPIP indeholder et {cache}system, bliver nogle ændringer ikke synlige online med det samme. 1685 (Sider på det offentlige websted hentes ikke direkte fra databasen. De opdateres med jævne mellemrum 1686 og lagres i cachen.) 1687 1688 Ved at {opdatere} en side gennemtvinger administratoren, at siden vises ud fra de elementer, der er 1689 lagret i databasen, uden at skulle afvente den næste opdatering af cachen. 1690 1691 - {{Ændring...}} 1692 1693 Sider med artikler, afsnit og nyheder indeholder en knap med teksten «Ret 1694 denne artikel» (eller «afsnit»...). Denne knap fører direkte fra 1695 det offentlige websted til den side i det private område, som modsvarer denne artikel (eller afsnit...). 1696 Denne knap gør det nemmere at ændre fejl, som opdages online, eller at opdatere et element på webstedet. 1697 1698 - {{Antal besøg}} 1699 1700 Hvis det statistiske system i SPIP tilvælges, tilføjes følgende oplysninger til artikelsiderne: 1701 antal besøg (anslået) og antal unikke {hevisende sider}. 1702 1703 Henvisende sider er link til denne specielle artikel udenfor webstedet (dvs. når et websted 1704 tilbyder et direkte link til denne artikel, eller når denne artikels adresse er fremsendt via e-mail). 1705 1706 - {{Opkoblingsidentifikation}} 1707 1708 Administrationscookien gør også SPIP i stand til at genkende din browser, 1709 når du kobler op igen. Du skal så blot indtaste din adgangskode for at få adgang til 1710 det private område. 1711 1712 (PS: Hvis opkoblingen foregår via cookie - hvilket er mest almindeligt - 1713 sættes denne cookie i private område, så snart du kommer ind på det.) 1714 1715 </cookie> 1716 1717 <mots> 1718 1719 {{{Nøgleord}}} 1720 1721 En af de væsentligste begrænsninger i SPIP er systemets hierarkiske struktur. Hver artikel kan 1722 kun høre til et afsnit, hvilket undertiden kan give problemer med at klassificere. 1723 1724 Nøgleord giver mulighed for at navigere på kryds og tværs inden for et websted. Ved at forbinde 1725 et eller flere nøgleord med en artikel får vi mulighed for at danne link til andre artikler 1726 med lignende emner men hjemmehørende i andre afsnit. 1727 1728 Nøgleord er ikke til megen nytte, hvis ikke hvert nøgleord er henviser til flere artikler, så disse forskellige 1729 artikler knyttes til hinanden. 1730 1731 {Kun administratorer kan oprette og ændre nøgleord.} 1732 1733 {Ofte kan afsnitsstrukturen undvære nøgleord, hvis den er godt opbygget. Artikler om samme emne 1734 placeres ganske enkelt i samme afsnit. Det er derfor overflødigt at tilføje nøgleord for at vise 1735 artiklernes emne. Administratorer kan således helt fravælge brug af nøgleord på siden <A 1736 HREF="aide_index.php3?aide=confart" TARGET="_top">Nøjagtig konfiguration</A>. 1737 1738 </mots> 1739 1740 <motsgroupes> 1741 1742 {{{Nøgleordsgrupper}}} 1743 1744 Når du bruger mange nøgleord, bliver det besværligt at vedligeholde dem effektivt. 1745 Derfor kan du oprette grupper med nøgleord. Derved bliver grænsefladen mere elegant (f.eks. 1746 kan en «Lande»-gruppe indeholde «Danmark», «Tyskland», «Peru» 1747 mens en «Emne»-gruppe indeholder «Arbejdsløshed», «Poesi», «Dyr»...). 1748 1749 </motsgroupes> 1750 1751 <messut> 1752 1753 {{{Meddelelser fra bruger til bruger}}} 1754 1755 SPIP gør det nemt at udveksle meddelelser mellem brugere af webstedet uden at skulle 1756 ty til e-mails. 1757 1758 Når en bruger «sender» en meddelelse til en eller flere andre brugere, bliver den 1759 til et privat diskussionsforum. Når en meddelelse er sendt, kan der foregå en diskussion 1760 i form af et forum, der findes under denne meddelelse. I SPIP kan en meddelelse 1761 også opfattes som et privat forum (dvs. der er ingen grund til at udveksle et stort antal 1762 e-mails for at gennemføre en diskussion, du kan bare «blive og chatte» sammen med din diskussionspartner i det 1763 private forum, der automatisk knyttes til meddelelsen). 1764 1765 {Bemærk:} Meddelelser mellem brugere og de forummer, der er knyttet til disse meddelelser, er private. 1766 Dette betyder at SPIP ikke giver administratorer adgang til at se disse meddelelser. 1767 Men husk, at fortroligheden skal tages med forbehold. En webstedsadministrator 1768 med værktøjer, der giver direkte adgang til databasen, kan altid få adgang til disse meddelelser. 1769 1770 - {{Oprettelse af meddelelse/diskussion}} 1771 1772 Den enkleste måde at sende en meddelelse på er at klikke på det grønne logo (et lille 1773 «M» fulgt af en trekant) der vises ved siden af modtagernavnet. 1774 Dette vil straks åbne en ny meddelelse. 1775 1776 En anden måde er at klikke på knappen «Ny meddelelse», som findes på alle 1777 sider i SPIP. Dette vil åbne en ny meddelelse uden modtager. 1778 Før du sender meddelelsen, skal du selvfølgelig angive modtageren. 1779 1780 Redigering af meddelelser er meget ligetil. 1781 1782 Den eneste almindelige fejl at undgå er at undlade at «sende» meddelelsen. 1783 Så længe meddelelsen har status «Under redigering», har kun dens forfatter 1784 adgang til den. Den skal derefter sendes, for at modtagerne kan se den. (Advarsel: 1785 Når en meddelelse er sendt, kan den ikke mere ændres). 1786 1787 - {{Tilføjelse/fjernelse af modtager}} 1788 1789 Det er når som helst muligt at tilføje en modtager, enten under redigering af en meddelelse, 1790 eller efter at den er sendt (f.eks. for at tilføje en deltager til en diskussion i et forum, 1791 som er interessant for vedkommende. 1792 1793 Ligeledes kan du når som helst fjerne en deltager. Og en knap med teksten «Stop deltagelse i denne 1794 diskussion» gør det muligt for en deltager at forlade forummet. 1795 1796 - {{Aftaleindgåelse}} 1797 1798 Enhver meddelelse kan laves til en aftale. Det betyder, at den knyttes til en dato i SPIP's kalender. 1799 1800 - {{Er det muligt at skrive til alle brugere på webstedet?}} 1801 1802 Nogle redaktører kan det være umuligt at komme i kontakt med, idet de ikke står i oversigten «Tilføj en deltager» 1803 og der heller ikke er et meddelelsesikon ved siden af deres navn. Årsagen kan være, at redaktører individuelt kan beslutte ikke at anvende 1804 det interne meddelelsessystem. Redaktører, som ikke har været inde på det private område i mere end 15 dage, 1805 kan heller ikke nås (for brugere, der sjældent besøger webstedet, er det bedre at anvende almindelige e-mails). 1806 1807 </messut> 1808 1809 <messpense> 1810 1811 {{{Memoer}}} 1812 1813 Et memo («memorandum» eller «huskeseddel») ser ud som en meddelelse, 1814 men den kræver ikke nogen modtager. Kun forfatteren har adgang til den. 1815 1816 Som navnet siger, er formålet med et memo at gemme oplysninger. 1817 1818 - {{Indsættelse af et memo i kalenderen}} 1819 1820 Den mest oplagte brug af et memo er at knytte det til en dato. På den måde fungerer 1821 det som en påmindelse til forfatteren indtil den pågældende dato (og de efterfølgende 24 timer), og det 1822 er synligt i kalenderen. 1823 1824 {Bemærk:} Som med meddelelser mellem brugere gør vi opmærksom på, at memoers fortrolighed er begrænset. SPIP giver 1825 ikke administratorer mulighed for at se dine meddelelser, men andre værktøjer kan give direkte adgang til 1826 databasen. 1827 </messpense> 1828 1829 <messcalen> 1830 1831 {{{Kalenderen}}} 1832 1833 SPIP's kalender giver to slags oplysninger: 1834 1835 - {{Oplysninger der er fælles for hele webstedet.}} Det drejer sig om offentliggjorte artikler og 1836 nyheder. Kalenderen gør det muligt at finde artiklerne frem med udgangspunkt i, hvornår de er offentliggjort 1837 online. 1838 1839 - {{Private oplysninger.}} Dette er meddelelser mellem brugere og memoer, som er forsynet med en aftaledato. 1840 Denne kalender fungerer således som huskeseddel eller dagbog. 1841 1842 Bemærk, at hver kalenderdag er forsynet med et lille blåt logo. Dette logo tjener til at oprette et memo 1843 der er direkte tilknyttet til datoen (tidspunktet for aftalen kan indstilles mere nøjagtigt ved at redigere 1844 memoet). 1845 1846 </messcalen> 1847 1848 <messconf> 1849 1850 {{{Tilpasning af meddelelser}}} 1851 1852 Hver bruger kan tilpasse opsætningen af interne meddelelser. 1853 1854 {Bemærk:} Webstedsadministratorer kan beslutte ikke at anvende meddelelsessystemet eller oversigten over 1855 brugere der er online. Hvis en funktion er fravalgt globalt for hele webstedet (af en administrator), 1856 har redaktørerne ikke adgang til den. 1857 1858 - {{Fravalg af brugen af interne meddelelser}} 1859 1860 Hvis interne meddelelser er til rådighed for hele webstedet (dette afgøres af administratorerne), kan hver bruger 1861 beslutte for sig selv ikke at anvende dem (dvs. brugeren ønsker ikke at udveksle meddelelser med andre brugere 1862 via systemet). 1863 1864 - {{Fravalg af oversigten over brugere, der er online}} 1865 1866 Når en administrator har valgt at gøre denne funktion tilgængelig, kan en redaktør under brug af det 1867 interne meddelelsessystem beslutte for sit eget vedkommende ikke at figurere på 1868 listen over brugere, der er online. 1869 1870 Denne funktion viser løbende en liste over de brugere, der i øjeblikket er online, 1871 hvilket gør det nemt for brugere at deltage i raske diskussioner. Nogle brugere kan 1872 finde denne funktion anmasende og/eller de ønsker ikke at blive «forstyrret», 1873 når de er inde på systemet. De skal bare fravælge denne funktion for ikke mere at figurere på listen 1874 over redaktører, der er online, og listen vil ikke mere vise deres sider. 1875 1876 {Bemærk:} Når en administrator vælger ikke mere at figurere på listen over redaktører, der 1877 er online, vil listen stadig være synlig. Administratoren kan «se» de andre, men de andre 1878 kan ikke «se» administratoren. 1879 1880 </messconf> 1881 1882 <reference> 1883 1884 {{{Websteder der henvises til}}} 1885 1886 SPIP indeholder et komplet system til administration af lister over andre websteder. Dette 1887 system er meget omfattende og giver specielt mulighed for: 1888 - gruppering af disse lister i afsnit (de samme afsnit som indeholder artikler eller særlige afsnit beregnet 1889 til dette brug, på samme måde som et katalog over link); 1890 - tilknytning af et logo til hvert websted; 1891 - tilknytning af nøgleord til hvert websted, der henvises til; 1892 - tilføjelse af en beskrivelse af hvert enkelt websted. 1893 1894 På websteder der tillader det, er det desuden muligt at hente de seneste 1895 artikler, de har offentliggjort (se «<a href="aide_index.php3?aide=rubsyn" 1896 target="_top">Syndikerede websteder</a>»). 1897 1898 {{Henvisning til et nyt websted}} 1899 1900 En knap med teksten «Henvisning til et nyt websted» i alle afsnit på dit websted 1901 giver mulighed for at tilføje et nyt websted. 1902 1903 Den «traditionelle» fremgangsmåde består i at angive webstedets navn og dets URL, 1904 og derefter indsætte en beskrivelse. Det er også muligt at vælge det afsnit på dit 1905 websted, hvor henvisningen skal indsættes. 1906 1907 En ramme i bunden af siden giver adgang til at vedligeholde syndikering af indholdet. 1908 For flere detaljer henvises til forklaring på <a href="aide_index.php3?aide=rubsyn 1909 "target="_top">syndikerede websteder</a>. For at lave en direkte henvisning, skal du 1910 blot vælge «ingen syndikering». 1911 1912 {{Hurtig henvisning}} 1913 1914 Under oprettelse af en ny webstedshenvisning fremkommer en ramme øverst på siden, 1915 der tilbyder hurtig henvisning til et websted uden at behøve at angive navn eller 1916 beskrivelse. Her skal du blot angive URL'en på den side, du vil henvise til. 1917 Hvis det er muligt, vil SPIP gå til denne adresse og forsøge at hente sidens overskrift 1918 og beskrivelse automatisk. Du kan senere ændre disse oplysninger. 1919 1920 {{Hvem kan foreslå websteder at henvise til?}} 1921 1922 På siden «Nøjagtig opsætning» kan administratorer angive, at kun administratorer 1923 har mulighed for at foreslå websteder, eller at det kan gøres af redaktører eller endog af 1924 besøgende på webstedet (i sidste tilfælge vil en formular på det offentlige websted give de besøgende 1925 mulighed for at foreslå websteder). 1926 1927 Under alle omstændigheder er det kun administratorer, der kan godkende forslagene til henvisninger. 1928 Når der stilles forslag om henvisning til et websted, kan alle deltagere på det private område 1929 diskutere relevansen af forslaget i et forum, der er knyttet til hvert websted. 1930 1931 </reference> 1932 1933 <artsyn> 1934 1935 {{{Syndikerede artikler}}} 1936 1937 Når du vælger <A HREF="aide_index.php3?aide=rubsyn" TARGET="_top">syndikering af et websted</A>, 1938 viser SPIP en liste over de seneste artikler, der er offentliggjort på dette websted, 1939 under overskriften «Syndikerede artikler udtrukket fra dette websted». 1940 1941 For hver artikel viser SPIP: 1942 - artiklens overskrift (klik på denne overskrift for at få adgang til artiklen på dens oprindelseswebsted); 1943 - artiklens forfattere, hvis der er nogen; 1944 - artiklens beskrivelse, hvis der er en. 1945 1946 Denne information, som hentes automatisk på det websted, der henvises til, kan ikke ændres. 1947 1948 For hver artikel er der yderligere en knap med teksten «bloker dette link», 1949 som gør det muligt at hindre visning af artiklen på dit eget websted (fordi artiklen ikke 1950 passer dig eller henvisningen skyldes en fejl...). Du kan genåbne for visning af artiklen 1951 når som helst. 1952 1953 Det er også muligt at forlange, at ethvert fremtidigt link fra webstedet skal blokeres på forhånd. 1954 Artikler, der trækkes ud, bliver så ikke vist, før du har godkendt hver enkelt «manuelt». 1955 1956 </artsyn> 1957 1958 <confhttpproxy> 1959 1960 {{{Brug af HTTP proxy}}} 1961 1962 Hvis dit websted befinder sig bag en firewall, kan du være nødt til at opsætte en 1963 HTTP proxy for at kunne hente nye syndikerede websteder over internettet. 1964 1965 Denne proxy skal tillade udgående kald uden autentificering. 1966 1967 I opsætningen af dit websted skal du (i afsnittet «SPIP funktioner») angive proxy'en på følgende form: 1968 1969 <code>http://proxynavn:port/</code> 1970 1971 hvor {proxynavn} er navnet på den server, der optræder som proxy, og {port} er nummeret på den TCP-port 1972 (hyppigst 3128, 8080, eller endda 80), som kaldene skal dirigeres til. 1973 1974 Advarsel: Denne opsætning er global. SPIP vil hente alle syndikerede websteder gennem denne procy. 1975 Hvis du behøver mere nøjagtige opsætningsoplysninger, må du kontakte din administrator. 1976 1977 </confhttpproxy> 1978 1979 <deconnect> 1980 1981 {{{Logge ud}}} 1982 1983 Du kan klikke på knappen «Log af» for ikke mere at give dig til kende på det private område. 1984 Når du klikker på den, «mister» systemet den login-information, som du indtastede for at få adgang til det private 1985 område. SPIP vil bede dig om at genindtaste oplysningerne eller gå tilbage til det offentlige websted. 1986 1987 {Det vigtigste formål med denne funktion er at forhindre en anden person, der bruger din maskine, 1988 i at få adgang til det private område ved at benytte dine login-informationer.} 1989 1990 - {{DU arbejder alene og er den eneste med adgang til din computer}} 1991 1992 I så fald kan afbrydelse af forbindelsen på denne måde forekomme noget overflødig. Det anbefales at logge ud, 1993 men der sker ikke megen skade, hvis du glemmer det. 1994 1995 - {{Du har adgang til det private område fra en flerbrugermaskine}} 1996 1997 I så fald anbefales det kraftigt, at du konsekvent logger af, når du afslutter dit arbejde. 1998 Dette vil hindre en hvilken som helst person, der anvender samme maskine, 1999 adgang til det private område. 2000 2001 - {{Brug af flere identiteter på samme websted}} 2002 2003 Nogle brugere ønsker adgang til det private område med mere end en identitet. I så fald 2004 kan de bruge denne funktion til at afbryde forbindelsen og derefter logge ind igen under 2005 et andet navn. 2006 2007 </deconnect> 2008 2009 <spip> 2010 2011 </spip> 2012 2013 2014 2015
titre
Description
Corps
titre
Description
Corps
titre
Description
Corps
titre
Corps
| Généré le : Sat Feb 24 14:40:03 2007 | par Balluche grâce à PHPXref 0.7 |